En stor musiker er ikke mere. Cellisten Erling Blöndal Bengtsson døde den 6. juni, 81-år. Han debuterede som 10-årig i Tivolis Koncertsal i København. Fra 1953 til 1990 var han lærer og professor ved Det kongelige danske Musikkonservatorium, hvorefter han underviste på The University of Michigan, School of Music i Ann Arbor.

Blöndal Bengtssons betydning for den danske celloelite blev enorm, og hans repertoire var meget bredt og indeholdt også megen ny dansk musik. I den nyeste netop udsendte cd fra Danacord står 25 cd’er optegnet med ham, heraf er en snes Danacords egne udgivelser. Arven efter Blöndal Bengtsson er lykkeligvis stor på flere måder.

Den nye cd med Waltons og Khasjaturians cellokoncerter, begge nyheder i Blöndal Bengtssons diskografi, var ikke tænkt som en in memoriam udgivelse. Den var planlagt som den anden cd med islandske live indspilninger optaget i 2002 og 2003. Det er måske lidt overraskende, at William Waltons cellokoncert først kommer nu, for den er skrevet til Gregor Piatigorskij, Blöndal Bengtssons læremester. Koncerten har ofte stået på Blöndal Bengtssons koncertprogram, og han har opført den med komponisten som dirigent. Her spiller han sammen med Islands Symfoniorkester i en glimrende, vital udførelse.

Desuden får man Aram Khasjaturians lidt længere koncert, som er en forfriskende russisk tilgift til cellorepertoiret. De to koncerter viser Blöndal Bengtssons pragtfulde bredde. Her er langt til Bachs klassiske ro, som han beherskede hele sit lange kunstnerliv, men vi får en lige så overbevisende musiker-tilgang til de nyere koncerter spillet med Bengtssons specielt elegante og levende tonedannelse (A tribute to Erling Blöndal Bengtsson, volume 2. Waltons og Khasjaturians cellokoncerter. Danacord DACOCD 737).   

Schubert med dramatisk alvor

Schuberts musik er forunderlig. Man må aldrig tro, at den kun kan tolkes på én måde. Spørgsmålet, hvilken indspilning er bedst, bliver ofte meningsløst. Et aktuelt tilfælde gælder den store B-dur klaversonate, nummer 21 med Deutsch-nummeret 960. Den portugisiske mesterpianist Maria Joao Pires indspillede den i den forløbne sæson på DGG 477 8107 sammen med a-mol sonaten, D 845, og hun gav B-dur-sonaten en magisk karakter af følelsesfuld eftertænksomhed, som jeg nærmest blev henfalden til.

Nu har Nina Kavtaradze, Erling Blöndal Bengtssons svigerdatter, indspillet B-dur sonaten og to impromptus fra opus 90, numrene et i c-mol og fire i As-dur. Den russiskfødte danske pianist får andre konturer frem i den store sonate. Den overmåde vægtige førstesats og den følgende melankolske andante fortælles, som stor musik kan fortælles, men med mere indre drama end hos Pires. Sig bare ”den store Moskva klaverstil”, men her er også andre nuancer.  

Nina Kavtaradze har nemlig noget af sit fødelands temperament, men det må tilføjes, at hun behersker og kontrollerer det totalt gennemført, og det giver en uimodståelig spænding i hendes Schubert-spil. Man fornemmer uanede kræfter, som holdes tæmmet, men netop derved bliver de blot endnu stærkere. Kavtaradze er blandt andet blevet kaldt ”løvinden blandt pianister”, og det passer godt på mere end én måde. En løvinde kan bevæge sig behersket elegant, og alligevel fornemmer man, at hun kan eksplodere. Undskyld mit måske lidt søgte forsøg på at forklare, hvad der gør Kavtaradzes Schubert-spil specielt. En mere nøgtern tilføjelse: Klaverklangen er åben og klar også i den tekniske gengivelse (Nina Kavtaradze. Schubert. Danacord DACOCD 733).  

Klassisk for babyer og bedsteforældre

Skal man spille klassisk musik for babyer? Jeg skal ikke give svaret. Jeg har ingen baby ved hånden.

Den fine britiske harpenistinde Catrin Finch er ikke i tvivl om, at svaret er ja. Og Deutsche Grammophon følger op med udgivelsen af en cd kaldet ”Lullabies”. Tekstheftet har billeder med teddybjørne. Catrin Finch har arrangeret musikken, som er ægte klassisk, og hun spiller selv den gennemgående harpestemme.

Hvorfor skulle man ikke tro hende? Man kan sagtens forestille sig Bachs C-dur preludium fra ”Das wohltemperiertes Clavier” sætte noget i gang hos lytteren i vuggen og barnevognen. Den lille vil derefter falde til ro med Schumanns ”Träumerei”. Vil bassen Bryn Terfel så kunne virke faderligt beroligende? Nok i Brahms’ ”Guten Abend, gute Nacht”, men barnet skal vist være waliser for ikke at blive lidt forskrækket, når Terfel synger ”Ar lan y môr mae rhosys cochion” (Oversættelse for dem, som tilfældigvis ikke forstår det: ”Ved søkysten er der røde roser”).  

Der er britiske undersøgelser til grund for cd’en, som viser, at det kan betyde meget for de små at høre god, harmonisk musik også på et alderstrin, hvor vi andre ikke umiddelbart tror det. Og dog: Hvorfor ikke?  Men så er det jo også god, beroligende musik for forældre og bedsteforældre. Man kan næsten sige, at det er en cd fra vugge til grav, men specielt i yderpunkterne af livet. Der er i alt 21 små stykker, hvoraf de seks er sange. Andre komponister er Schubert, Tjaikovskij, Satie og såmænd den tyskfødte komponist J.A.P. Schulz, som i sit virke i København fra 1787 fik ægte dansk mæle. Desuden som allerede antydet folkemusikagtige toner. En varm anbefaling for de rette årgange (Lullabies. Catrin Finch. DGG 479 1482).  

En violinist på 14 år

David Garrett er en begavet ung violinist, som viser, hvad man kan blive til, når man begynder at lytte i vuggen. Han har indspillet flere cd’er og er meget populær naturligvis ikke mindst i Storbritannien.  Han er så populær, at DGG har kunnet udgivet en række indspilninger, som han foretog som 14-årig. ”The ”lost” album rediscovered. Issued for the first time.” Selv betragter han cd’en ”som et snapshot fra min historie, en bro mellem min ungdom og voksen alder og en vigtig del af, hvordan jeg blev den og hvad jeg er i dag.” Altså en cd for fans, som fans kan være glade for, ikke mindst unge fans. Så kan man være glad for, at også en klassisk violinist kan have en skare sådanne.

Tartinis ”Djævlesonaten” er et af de virtuose hovedværker.  Violinmagikeren Fritz Kreisler er der med blandt andet ”Liebesleid”, og Max Bruchs mere vægtige ”Kol Nidrei” slutter cd’en af. Desuden Paganini, Dvorak, Schubert, Tjaikovskij, Elgar og Wieniawski. Superdygtigt og underholdende, men heller ikke mere (David Garrett 14. Virtuos violinmusik. DGG 479 0933).

Christian Thielemann forbedrer sin ”Ring”   

200-året sætter yderligere gang i udgivelserne af Richard Wagners musik. Bemærkelsesværdigt er, at Christian Thielemann får udsendt en komplet ”Nibelungens ring” for anden gang i løbet af fem år. Han erstatter live-optagelsen fra festspillene i Bayreuth i 2008 med en live-optagelse af en meget rost opførelse på Wiens Statsopera i 2011. Er det nu nødvendigt? Ja, sangerstaben i Wien er klart bedre. Scenisk var opførelsen i Wien også mere interessant, og det smitter af på det musikalske forløb. Jeg har kunnet sammenlige Bayreuth live og Wien live, men har ikke hørt det nye pladesæt. Men sikkert er, at man skal være omhyggelig med at få det nye sæt fra Deutsche Grammophon og ikke det fra Bayreuth.

Der var problemer bag kulisserne med tilladelsen til at udsende optagelsen fra statsoperaen. Wiens chefdirigent Franz Welser-Möst er den egentlige ”ejer” af denne Ring, men han gav velvilligt sin tilladelse. Foruden de 14 cd’er får man to dvd’er med instruktøren Eric Schulz og blandt andre Thielemann, som analyserer værk og fremførelse.

Af sangerne skal nævnes Albert Dohmen som en gennemgående Wotan (han var også med i Bayreuth). Den svenske, også herhjemme populære Anna Larsson synger Erda. Wolfgang Schmidt er Mime og Tomasz Konieczny Alberich.  I ”Valkyrien” synger Christopher Ventris Siegmund og den tilsyneladende evigt unge Waltraud Meier Sieglinde, mens Katarina Dalayman synger Brünnhilde.

I ”Siegfried” og ”Götterdämmerung” overtager Linda Watson Brünnhildes parti, og Stephen Gould er Siegfried. Som Hagen høres Eric Halfvarson, mens Marjus Eiche og Caroline Wenborne synger søskendeparret Gunther-Gutrune og Janine Baechle Waltraute (Wagner: Der Ring des Nibelungen. Staatsoper Wien live, dirigent Christian Thielemann. Deutsche Grammophon 4791560, 14 cd’er og to dvd’er til lavpris, som kan variere).

En ny sangergeneration

I Berlin er Marek Janowski i gang med at indspille Wagners ti hovedoperaer som live-optagelser af koncerter. I det omstående arkiv kan man finde min anmeldelse af ”Tannhäuser” med en prægtig lyd og en både teknisk og musikalsk klarhed. Den sidste befordrer det indre drama. Nu er Janowski og hans vel forberedte Rundfunk-Sinfonieorchester Berlin gået i gang med ”Nibelungens ring” og begyndt forfra med ”Das Rheingold” allerede fulgt af ”Valkyrien”. Jeg har ikke selv hørt dem, men anmeldelser fundet på nettet lover en oplevelse. For eksempel skal smedescenen nede i Nibelheim med mindst 17 ambolte i gang have et fantastisk klangbillede. En ting er sikkert: Man kan roligt glemme den noget kedelige DDR-dirigent Janowski for tre årtier siden.  

Den nye store baryton Tomasz Konyechunis Wotan fremhæves. Også Jochen Schmeckenbechers Alberich nævnes som en af de bedste på plade. Tenoren Christian Elsner skal som Loge leve op til sin præstation som Parsifal. Iris Vermillion synger Fricka og Ricarda Merbeth Freia. I ”Valkyrien” kommer Robert dean Smith, Melanie Diener og Petra Lang. Vi skal vælre klar over, at der er kommet en ny generation af Wagner-sangere (Wagner. Marek Janowski og Berlins Radiosymfoniorkester. Pentatone multichannel. Rhinguldet SACD PTC 5186 406, to cd’er. Valkyrien SACD PTC 5186 407, fire cd'er, begge som cd-bøger. Distribution Danacord).

De store gamle sangere 

Hver generation mener, at det var meget bedre, da den var ung. De store dage i Wagner-sangen sluttede allerede i 1960, hvis man tager et cd-sæt fra Documents på hele 50 historiske cd’er bogstaveligt: ”Wagners vision” med optagelser fra 1904 til 1960, næsten alle fra Bayreuth, kun de allertidligste fra 1904 optaget et stykke neden for festspilhuset i det for længst forsvundne Hotel Sonne, hvor der blev indspillet meget andet end Wagner. Der findes en del endnu ældre optagelser med Bayreuth-sangere, men dette sæt skal kun give et indtryk af de bedste fra dengang.  

1960 var ikke et år, som satte skel, men går man ganske få år tilbage fra det år og samtidig få år frem og sammenligner sangerkvaliteten, vil man ikke kunne undgå at høre, at de ældste var de bedste. Tekstudtalen var tydeligere, og på trods af det var sansen for bel canto, de mere sammenholdte melodilinjer med en fastholdt intensitet i udtrykket, stærkere. Man kan stadig have fornøjelse af at lytte til datidens store sangere, som de præsenterer sig her under store personligheder på dirigentpodiet. Det er ikke det samme som at vrage vor tids sangere, for det er der absolut heller ingen grund til. Sagen er, at man ved at lytte til forskellige sangere gennem tiderne og forskelige indspilninger og opførelser kan opdage, hvor mange facetter, der i virkeligheden er i Wagners værk og musik.

Boksen er sat sammen, så man får mindst en komplet indspilning af hver af de ti standardoperaer, af nogle to. Desuden får man mange mindre uddrag på 1-2 cd’er for hver opera, som anskueliggør, hvem der ellers sang og hvordan igennem perioden. ”Nibelungens ring” er sat sammen af fire forskellige årgange. ”Rhinguldet” er med Clemens Krauss 1953, ”Valkyrien” med Hans Knappertsbusch 1958, ”Siegfried” med Joseph Keilberth også 1953, og ”Götterdämmerung” med Rudolf Kempe i 1960. Det betyder en opera fra hver af de fire mest legendariske opførelser af ”Ringen” i Bayreuth-festspillenes første ti år efter genåbningen i 1951. Andre store oplevelser er ”Mestersangerne” 1951 og ”Tristan” 1952 med Herbert von Karajan og ”Lohengrin” 1959 med Sandor Konya og dirigeret af Lovro von Matacik.    

Og alle de lige så legendariske sangere er her, sopranerne Astrid Varnay, Martha Mödl, Leonie Rysanek og Birgit Nilsson, tenorerne Max Lorenz, Ramon Vinay og Wolfgang Windgassen samt barytoner og basser nævnt i flæng som George London, Hans Hotter, Josef Greindl og Ludwig Weber. Og hvilke opdagelser er der ikke at gøre fra årene før. Så stort er det alligevel ikke i Bayreuth eller noget andet sted i dag (Wagners Vision. Bayreuth Heritage 1904-1920. Documents 233618, 50 cd’er til absolut lavpris, se hos jpc.de på nettet).

Foto: In memoriam cd med mestercellisten Erling Blöndal Bengtsson