af John Christiansen - d. 30. marts 2014
Drømmen om et
musikhus: Man kan drømme om musikhuse. Men de fleste drømme har været rundt
om et mareridt. Og mange drømme er endt der.
Drømmen om Musikkens Hus på limfjordskanten i Aalborg har
varet 28 år. Planerne har været skrinlagt undervejs. Men de blev ikke glemt. Der
var i 2006 blevet indsamlet 72 millioner kroner med støtte af Spar Nord Fonden,
Det Obelske Familiefond og mange private. Så trådte Real Dania til og
garanterede bygningen med endnu 55millioner kroner.
I lørdags blev Musikkens Hus officielt åbnet med dronningebesøg,
taler, en dertil indrettet koncert og festfyrværkeri over fjorden. Søndag tog
Aalborg Symfoniorkester, som naturligvis har hjemme i det nye hus, imod med den
første symfonikoncert i den store sal, hvis næsten 1300 røde sæder var besat.
Orkesterkoncerten blev en fest, som lod ane en ny fremtid
for de nordjyske symfonikere, ja for den klassiske musikinteresse i
limfjordsstaden. De første to uger bliver en hel festival, som man ikke har
haft mage til. Det fortælles, at 90 % af billetterne til
de første 13 koncerter allerede er solgt. Se mere til nogle udvalgte koncerter nedenstående.
Når drømmen om et musikhus har fået et realistisk skær, har
talen om det altid mødt modstand, men modtagelsen af det færdige hus har derimod
næsten altid været overvældende. I Aalborg har man store ambitioner. Musikkens Hus
vil skabe et anderledes liv end det sædvanlige i en koncertsal og gå nye veje. Den
store sal skabt til klassisk musik er ikke husets eneste. Tre mindre sale står også
parat til at give andre musikgenrer en ny klang. Husets chef Lass Rich
Henningsen vil gå de gæstende musiknavne på klingen for sammen med dem at skabe nyt.
Et helt andet orkester:
Og så til symfoniorkestrets åbningskoncert. Det var lidt af et utroligt
øjeblik, da de nordjyske symfonikere og dets britiske chefdirigent Rumon Gamba
åbnede med Niels W. Gades opus 1, ”Efterklange af Ossian”. Klangen var anderledes,
end vi kender den fra Aalborghallen. Den var mere samlet og med en balance, der
havde en dæmpet fylde. Man kunne høre alle instrumenterne, uden at nogen,
hverken en enkelt musiker eller en gruppe, skilte sig ud. Det var klangen af
hele orkestret, som nærmest svævede i salen. Og så kunne man endda høre harpen lægge
sig under Ossians kvæde, og hvornår kan man ellers det? Inspireret af salen fik
Gades danske romantik atmosfære efter de gamle skotske gæliske digte, som skulle
vise sig at være ikke så gamle endda.
Orkestrets hovedværk var ikke en symfoni, men Edward Elgars
variationer over et originalt tema, ”Enigma”. Det var chefdirigent Rumon Gambas
specielle ønske at opføre det på åbningskoncerten. Han kaldte det et ”venligt”
værk. Elgar har beskrevet en række af sine venner i toner, karakteristiske, morsomme,
varme, ironiske, men altid venlige toner. Her fik vi den fyldige orkestertone,
som forblev slank. Orkesterspillet var så præcist, at man tør slå fast, at
musikerne kunne høre hinanden og spille næsten kammermusikalsk sammen. Det er
den ene side af en god akustik, den indre. Den anden side er den måde, som
akustikken når ud i rummet på. Jeg sad bagerst på første balkon, hvor klangbilledet
nok føltes lidt på afstand, i hvert fald ikke var pågående, men det havde
helhed og var i en balance, som var en fornøjelse.
Orkesterkollegerne i Aarhus har været i en rivende
udvikling, siden de flyttede ind i Symfonisk Sal, og det netop fordi de her kan
spille sammen og op til hinanden. Alt tyder på, at det også vil gå sådan i
Musikkens Hus. Man vil fremover blive forbavset over Aalborg Symfoniorkesters
nye kvaliteter, som vil blive udviklet her.
Forrygende Nikolaj
Znaider. Aftenens solist var violinisten Nikolaj Znaider, som også havde
spillet til den officielle åbning om lørdagen. Han gav en forrygende tolkning
af Tjaikovkijs violinkoncert. Koncerten fik noget af det hele, naturligvis
virtuositet, men det aldrig demonstrerende, derimod naturligt. Man savnede ikke
sødmen, som musikken også har, men heller ikke den var der for sig selv, men
som et behersket element af flere. Det var en mesterlig gengivelse, som klang
ideelt sammen med salens akustik, der åbnede for det hele, men hele tiden på en
behersket måde.
Et stort nyt og nysgerrigt publikum gjorde sig bemærket, da det klappede stærkt efter førstesatsen. Det generede ikke på dette sted, og det betød det positive, at det var begejstret og sikkert gerne vender tilbage.
Fremtidige koncerter.
Først et udvalg af symfoniorkestrets
koncerter i Musikkens Hus. 16. april opføres ikke alene Mozarts store c-mol
messe, men også en symfoni i c-mol af Joseph Martin Kraus, som kaldes den svenske
Mozart. Den anden internationale Lauritz Melchior sangerkonkurrence byder på
semifinale onsdag 30. april og finalekoncert lørdag 3. maj. Rumon Gamba
dirigerer 8. maj et hemmeligt stykke sammen med Brahms’ første klaverkvartet for
fuldt orkester og Beethovens tredje klaverkoncert med Francois-Fréderic Guy som
solist.
Musikkens Hus har engageret
DR Radiosymfoniorkestret og den fine tyske sopran Mojka
Erdman til at give koncert den 2. april. Royal Philharmonic Orchestra under
Charles Dutoit med violinisten Arabella Steinbacher som solist giver koncert
7. april. .