Drømmen om et musikhus: Man kan drømme om musikhuse. Men de fleste drømme har været rundt om et mareridt. Og mange drømme er endt der.

Drømmen om Musikkens Hus på limfjordskanten i Aalborg har varet 28 år. Planerne har været skrinlagt undervejs. Men de blev ikke glemt. Der var i 2006 blevet indsamlet 72 millioner kroner med støtte af Spar Nord Fonden, Det Obelske Familiefond og mange private. Så trådte Real Dania til og garanterede bygningen med endnu 55millioner kroner.

I lørdags blev Musikkens Hus officielt åbnet med dronningebesøg, taler, en dertil indrettet koncert og festfyrværkeri over fjorden. Søndag tog Aalborg Symfoniorkester, som naturligvis har hjemme i det nye hus, imod med den første symfonikoncert i den store sal, hvis næsten 1300 røde sæder var besat.

Orkesterkoncerten blev en fest, som lod ane en ny fremtid for de nordjyske symfonikere, ja for den klassiske musikinteresse i limfjordsstaden. De første to uger bliver en hel festival, som man ikke har haft mage til. Det fortælles, at  90 % af billetterne til de første 13 koncerter allerede er solgt. Se mere til nogle udvalgte koncerter nedenstående.

Når drømmen om et musikhus har fået et realistisk skær, har talen om det  altid mødt modstand, men modtagelsen af det færdige hus har derimod næsten altid været overvældende. I Aalborg har man store ambitioner. Musikkens Hus vil skabe et anderledes liv end det sædvanlige i en koncertsal og gå nye veje. Den store sal skabt til klassisk musik er ikke husets eneste. Tre mindre sale står også parat til at give andre musikgenrer en ny klang. Husets chef Lass Rich Henningsen vil gå de gæstende musiknavne på klingen for sammen med dem at skabe nyt.

Et helt andet orkester: Og så til symfoniorkestrets åbningskoncert. Det var lidt af et utroligt øjeblik, da de nordjyske symfonikere og dets britiske chefdirigent Rumon Gamba åbnede med Niels W. Gades opus 1, ”Efterklange af Ossian”. Klangen var anderledes, end vi kender den fra Aalborghallen. Den var mere samlet og med en balance, der havde en dæmpet fylde. Man kunne høre alle instrumenterne, uden at nogen, hverken en enkelt musiker eller en gruppe, skilte sig ud. Det var klangen af hele orkestret, som nærmest svævede i salen. Og så kunne man endda høre harpen lægge sig under Ossians kvæde, og hvornår kan man ellers det? Inspireret af salen fik Gades danske romantik atmosfære efter de gamle skotske gæliske digte, som skulle vise sig at være ikke så gamle endda.

Orkestrets hovedværk var ikke en symfoni, men Edward Elgars variationer over et originalt tema, ”Enigma”. Det var chefdirigent Rumon Gambas specielle ønske at opføre det på åbningskoncerten. Han kaldte det et ”venligt” værk. Elgar har beskrevet en række af sine venner i toner, karakteristiske, morsomme, varme, ironiske, men altid venlige toner. Her fik vi den fyldige orkestertone, som forblev slank. Orkesterspillet var så præcist, at man tør slå fast, at musikerne kunne høre hinanden og spille næsten kammermusikalsk sammen. Det er den ene side af en god akustik, den indre. Den anden side er den måde, som akustikken når ud i rummet på. Jeg sad bagerst på første balkon, hvor klangbilledet nok føltes lidt på afstand, i hvert fald ikke var pågående, men det havde helhed og var i en balance, som var en fornøjelse.

Orkesterkollegerne i Aarhus har været i en rivende udvikling, siden de flyttede ind i Symfonisk Sal, og det netop fordi de her kan spille sammen og op til hinanden. Alt tyder på, at det også vil gå sådan i Musikkens Hus. Man vil fremover blive forbavset over Aalborg Symfoniorkesters nye kvaliteter, som vil blive udviklet her.

Forrygende Nikolaj Znaider. Aftenens solist var violinisten Nikolaj Znaider, som også havde spillet til den officielle åbning om lørdagen. Han gav en forrygende tolkning af Tjaikovkijs violinkoncert. Koncerten fik noget af det hele, naturligvis virtuositet, men det aldrig demonstrerende, derimod naturligt. Man savnede ikke sødmen, som musikken også har, men heller ikke den var der for sig selv, men som et behersket element af flere. Det var en mesterlig gengivelse, som klang ideelt sammen med salens akustik, der åbnede for det hele, men hele tiden på en behersket måde.

Et stort nyt og nysgerrigt publikum gjorde sig bemærket, da det klappede stærkt efter førstesatsen. Det generede ikke på dette sted, og det betød det positive, at det var begejstret og sikkert gerne vender tilbage.

Fremtidige koncerter. Først et udvalg af symfoniorkestrets koncerter i Musikkens Hus. 16. april opføres ikke alene Mozarts store c-mol messe, men også en symfoni i c-mol af Joseph Martin Kraus, som kaldes den svenske Mozart. Den anden internationale Lauritz Melchior sangerkonkurrence byder på semifinale onsdag 30. april og finalekoncert lørdag 3. maj. Rumon Gamba dirigerer 8. maj et hemmeligt stykke sammen med Brahms’ første klaverkvartet for fuldt orkester og Beethovens tredje klaverkoncert med Francois-Fréderic Guy som solist.

Musikkens Hus har engageret DR Radiosymfoniorkestret og den fine tyske sopran Mojka Erdman til at give koncert den 2. april. Royal Philharmonic Orchestra under Charles Dutoit med violinisten Arabella Steinbacher som solist giver koncert 7. april. .