4,5 stjerner af 6: Til en god og ægte opførelse af Puccinis ”La bohème” må vi gerne mærke en tåre i øjenkrogene.  Lad det være sagt straks: Tag et lommetørklæde med til Den jyske Operas opførelse.

Forfriskende traditionel? Måske vil man mene, at man har set en lignende opførelse før, men det er kun den halve sandhed. Den er traditionel i hovedtrækkene, men alligevel er den forfriskende god, så man kan opleve den som ny. Og det skal der en helt del til med så populær en opera.

På Den jyske Opera foregår den i Paris omkring 1880. Miljøet er i orden. Vigtigere er, at historiens menneskelige kerne kommer frem, og det gør den her. Musikken og opsætningen på scenen er i kontakt med hinanden, og sådan er også kontakten ned til publikum skabt.  

I første øjeblik bliver man måske lidt forskrækket. Stilhed flænges af et stort nys fra maleren Marcello. Så går det bittert muntre og fortvivlet kåde spil mellem de fire fattige kunstnerkammerater i gang. Fra starten oplever vi et både scenisk og musikalsk herligt mod- og medspil. Men vi fornemmer samtidig, at det er en livsudfoldelse på kanten af en afgrund.

Naboersken Mimi, den stille hverdagens heltinde, kommer for at mærke lidt fællesskab, og i to berømte arier og en dejlig duet begynder en kærlighedshistorie, som ikke kan ende lykkeligt, fordi de ydre betingelser herfor ikke er til stede.  

Den bevægelige sceneAlle slog til

Så sker der noget af det forfriskende i scenegangen. Væggene og skorstenene bag vore venner begynder at dreje, næsten at danse, og de to på scenen og vi andre med nærmest suges ned i det myldrende liv i Paris denne juleaften. Det er rigtigt tænkt, for anden akt tager fat, netop hvor første akt slipper. Det hele hænger sammen.  

På Metropolitan operaen i New York er der 342 mennesker og en hest på scenen samtidig i denne anden pariserakt. På Den jyske Opera er der kun godt en tiendedel så mange, men ved elegante flydende små sceneskift og en klog og levende personføring er det lykkedes den spanske instruktør Alfonso Romero Mora også at skabe et pariserliv, som får det halve Paris på scenen i Gabriela Salaverris kostumer, altså at få de få til at virke som mange flere, end de i virkeligheden er. Man så ikke blot en enkelt flot tambourmajor, for flere var der ikke, men man anede et helt musikkorps bag hende.

Tredje akt ved Paris’ porte er sitrende kold dybt ned i de fortvivlede sjæle. På scenen står allerede sengen fra Rodolfos atelier draperet med puder og dyner, som havde den haft et bedre liv. Stille og naturligt skifter billedet tilbage til mødestedet for Mimis og Rodolfos vågnende kærlighed, og mens de to beslutter at være sammen til forårets komme, ved vi allerede, som de selv gør, hvordan det vil gå. Jeg vil kalde det et genialt scenetræk.    

Denne ”La bohème” skal på turné landet rundt til slutningen af november og presses ind på mange forskellige scener, store som små. Og flytningen kan gå stærkt fra by til by. Jeg har set alle Den jyske Operas turnéforestillinger gennem årene, men aldrig så teknisk vellykket, så spændende og smuk en løsning som den spanske scenograf Ricardo Sánchez Cuerdas har skabt i samklang med Ib Asps fine lysdesign.

Begavet og frodig musikalsk tolkning

Den musikalske tolkning er tilsvarende begavet og frodig. Der er to alternerende sangerhold. Alle slog til på premiereholdet. Det gør utvivlsomt også alle på det alternerende hold, som jeg glæder mig til at høre senere. 

Lars Møller havde en stor debut som Marcello. Hans flotte baryton klang ud fra første nys og fra første tone. Han sang med en dejligt nuanceret musikalsk artikulation og spillede en nuanceret ung boheme. Et nyt stort skridt i hans udvikling.

Den  columbianske tenor César Gutiérras sang en smuk bel canto Rodolfo, og den unge russiske sopran Yana Klein var en sart og følsomt bevægende Mimi. Svenskeren Susanna Andersson sang Musetta i en dejlig balance mellem den frisk frodige, dominerende frække pigetype og den menneskevarme kvinde. Gabriele Nani var en behageligt klingende Schaunard, og Simon Duus overbeviste stort med en smuk udtryksfuld bas i farvelsangen til sin kofte, der skulle sælges for at købe medicin til Mimi. Og som den komiske vært Benoit var Jens Bové stærkt syngende. 

Den jyske Operas Kor var som sædvanligt dejligt ikke alene at høre på, men også se at se på. Her også en ros til børnekoret. Det voksne kor er mere levende, end man har det de fleste andre steder rundt omkring. Og det er leveringsdygtigt i ligeværdige præstationer i de mindre solistroller, men det må vente til den senere omtale af den alternative besætning.

En enkelt tone generede mig. Første akts kærlighedsduet sluttede med, at tenoren gik op i tonehøjden for at slutte flot sammen med sopranen, men Puccinis partitur foreskriver, at han går ned under Mimi, så man hører, at han vil støtte hende. Det var vigtigt for Puccini at understrege, at Rodolfo på vej ud til vennerne følte ansvar for Mimi. Det er blot et af de små genialt fortællende træk i Puccinis partitur. Og Puccinis ønsker bør vel overholdes.

En fremragende dirigent

Vi har hørt den 35-årige tyske dirigent Michael Balle i Aarhus som dirigent af koncerten med tenoren Lawrence Brownlee og ønskede dengang, at han ville vende tilbage. Nu får hele landet glæde af ham. I det ydre formede han klart og elegant, i det indre fik han Puccinis også teknisk vidunderlige partitur til at leve med mange detaljer, som man måtte nyde ekstra. Han turde også gøre noget med ritardandi, de enkelte melodifrasers tempoforskydning og ”vejrtrækning”, der føjede meget til sangens udtryk. Han holdt en usædvanlig lang pause i det øjeblik, da Mimi udånder, så man måtte holde vejret. Det var blot en af flere meningsfulde musikalske detaljer i tolkningen.

Aalborg Symfoniorkester fulgte ham præcist og medlevende på et højt niveau, som var et nyt bevis på, at orkestret i øjeblikket er i en rivende udvikling. Det kan de være glade for i Aalborg, som nu også har fået Musikkens Hus. Men der burde have været flere tilhørere til den første af to opførelser i Aalborghallen, hvor opera stadig hører godt hjemme.   

4,5 stjerner er et kompromis mellem de 4, som er for lidt for et så originalt og godt bud på en traditionel opførelse af en populær opera, og de 5-6 stjerner, som operarejsende kan have oplevet på verdens store operascener. Det rigtige publikum får let en 5-stjerners oplevelse på Den jyske Opera.   

Den jyske Opera: Puccinis ”La bohème” set den 3.oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center. Se listen over medvirkende, spillesteder og datoer ved at klikke på plakaten øverst på siden til højre. Varighed to timer og 20 minutter.

Der var virkelige personer bag   historien om bohemerne. Historien om dem kaster mere lys over operaen. Læs omstående artikel "Puccinis virkelige personer".

Læs også omstående artikel ”Før De ikke ser ”La bohème” – gerne før De ser og hører operaen på Den jyske Opera. Den fortæller mere om selve operaen.             

Billede: Bohemeliv. Fra venstre Simon Duus, César Gutiérras, Jens Bové, Lars Møller og Gabriele Nani.  Fotograf: Kåre Viemose.