af John Christiansen - d. 4. oktober 2014
Den jyske Operas opførelse af ”La bohème” er let at gå til, spændende at se på og meget behagelig at lytte til
4,5 stjerner af 6: Til
en god og ægte opførelse af Puccinis ”La bohème” må vi gerne mærke en
tåre i øjenkrogene. Lad det være sagt
straks: Tag et lommetørklæde med til Den jyske Operas opførelse.
Forfriskende traditionel? Måske vil man mene, at man har set
en lignende opførelse før, men det er kun den halve sandhed. Den er traditionel
i hovedtrækkene, men alligevel er den forfriskende god, så man kan opleve den
som ny. Og det skal der en helt del til med så populær en opera.
På Den jyske Opera foregår den i Paris omkring 1880. Miljøet
er i orden. Vigtigere er, at historiens menneskelige kerne kommer frem, og det
gør den her. Musikken og opsætningen på scenen er i kontakt med hinanden, og
sådan er også kontakten ned til publikum skabt.
I første øjeblik bliver man måske lidt forskrækket. Stilhed flænges
af et stort nys fra maleren Marcello. Så går det bittert muntre og fortvivlet kåde
spil mellem de fire fattige kunstnerkammerater i gang. Fra starten oplever vi et
både scenisk og musikalsk herligt mod- og medspil. Men vi fornemmer samtidig,
at det er en livsudfoldelse på kanten af en afgrund.
Naboersken Mimi, den stille hverdagens heltinde, kommer for
at mærke lidt fællesskab, og i to berømte arier og en dejlig duet begynder en
kærlighedshistorie, som ikke kan ende lykkeligt, fordi de ydre betingelser
herfor ikke er til stede.
Den bevægelige sceneAlle slog til
Så sker der noget af det forfriskende i scenegangen. Væggene
og skorstenene bag vore venner begynder at dreje, næsten at danse, og de to på
scenen og vi andre med nærmest suges ned i det myldrende liv i Paris denne
juleaften. Det er rigtigt tænkt, for anden akt tager fat, netop hvor første akt
slipper. Det hele hænger sammen.
På Metropolitan operaen i New York er der 342 mennesker og
en hest på scenen samtidig i denne anden pariserakt. På Den jyske Opera er der
kun godt en tiendedel så mange, men ved elegante flydende små sceneskift og en
klog og levende personføring er det lykkedes den spanske instruktør Alfonso
Romero Mora også at skabe et pariserliv, som får det halve Paris på scenen i
Gabriela Salaverris kostumer, altså at få de få til at virke som mange flere, end
de i virkeligheden er. Man så ikke blot en enkelt flot tambourmajor, for flere
var der ikke, men man anede et helt musikkorps bag hende.
Tredje akt ved Paris’ porte er sitrende kold dybt ned i de
fortvivlede sjæle. På scenen står allerede sengen fra Rodolfos atelier draperet
med puder og dyner, som havde den haft et bedre liv. Stille og naturligt
skifter billedet tilbage til mødestedet for Mimis og Rodolfos vågnende
kærlighed, og mens de to beslutter at være sammen til forårets komme, ved vi
allerede, som de selv gør, hvordan det vil gå. Jeg vil kalde det et genialt
scenetræk.
Denne ”La bohème” skal på turné landet rundt til slutningen
af november og presses ind på mange forskellige scener, store som små. Og
flytningen kan gå stærkt fra by til by. Jeg har set alle Den jyske Operas
turnéforestillinger gennem årene, men aldrig så teknisk vellykket, så spændende
og smuk en løsning som den spanske scenograf Ricardo Sánchez Cuerdas har skabt i samklang med Ib Asps fine lysdesign.
Begavet og frodig musikalsk tolkning
Den musikalske tolkning er tilsvarende begavet og frodig. Der
er to alternerende sangerhold. Alle slog til på premiereholdet. Det gør
utvivlsomt også alle på det alternerende hold, som jeg glæder mig til at høre
senere.
Lars Møller havde en stor debut som Marcello. Hans flotte
baryton klang ud fra første nys og fra første tone. Han sang med en dejligt
nuanceret musikalsk artikulation og spillede en nuanceret ung boheme. Et nyt
stort skridt i hans udvikling.
Den columbianske tenor César Gutiérras sang en smuk bel
canto Rodolfo, og den unge russiske sopran Yana Klein var en sart og følsomt
bevægende Mimi. Svenskeren Susanna Andersson sang Musetta i en dejlig balance
mellem den frisk frodige, dominerende frække pigetype og den menneskevarme
kvinde. Gabriele Nani var en behageligt klingende Schaunard, og Simon Duus
overbeviste stort med en smuk udtryksfuld bas i farvelsangen til sin kofte, der
skulle sælges for at købe medicin til Mimi. Og som den komiske vært Benoit var Jens Bové stærkt syngende.
Den jyske Operas Kor var som sædvanligt dejligt ikke alene at høre på, men
også se at se på. Her også en ros til børnekoret. Det voksne kor er mere
levende, end man har det de fleste andre steder rundt omkring. Og det er
leveringsdygtigt i ligeværdige præstationer i de mindre solistroller, men det
må vente til den senere omtale af den alternative besætning.
En enkelt tone generede mig. Første akts kærlighedsduet
sluttede med, at tenoren gik op i tonehøjden for at slutte flot sammen med
sopranen, men Puccinis partitur foreskriver, at han går ned under Mimi, så man
hører, at han vil støtte hende. Det var vigtigt for Puccini at understrege, at
Rodolfo på vej ud til vennerne følte ansvar for Mimi. Det er blot et af de små
genialt fortællende træk i Puccinis partitur. Og Puccinis ønsker bør vel overholdes.
En fremragende
dirigent
Vi har hørt den 35-årige tyske dirigent Michael Balle i
Aarhus som dirigent af koncerten med tenoren Lawrence Brownlee og ønskede
dengang, at han ville vende tilbage. Nu får hele landet glæde af ham. I det
ydre formede han klart og elegant, i det indre fik han Puccinis også teknisk
vidunderlige partitur til at leve med mange detaljer, som man måtte nyde ekstra. Han turde også gøre noget med ritardandi, de enkelte
melodifrasers tempoforskydning og ”vejrtrækning”, der føjede meget til sangens
udtryk. Han holdt en usædvanlig lang pause i det øjeblik, da Mimi udånder, så
man måtte holde vejret. Det var blot en af flere meningsfulde musikalske detaljer
i tolkningen.
Aalborg Symfoniorkester fulgte ham præcist og medlevende på
et højt niveau, som var et nyt bevis på, at orkestret i øjeblikket er i en
rivende udvikling. Det kan de være glade for i Aalborg, som nu også har fået Musikkens
Hus. Men der burde have været flere tilhørere til den første af to opførelser i
Aalborghallen, hvor opera stadig hører godt hjemme.
4,5 stjerner er et
kompromis mellem de 4, som er for lidt for et så originalt og godt bud på en
traditionel opførelse af en populær opera, og de 5-6 stjerner, som
operarejsende kan have oplevet på verdens store operascener. Det rigtige
publikum får let en 5-stjerners oplevelse på Den jyske Opera.
Den jyske Opera:
Puccinis ”La bohème” set den 3.oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center. Se
listen over medvirkende, spillesteder og datoer ved at klikke på plakaten
øverst på siden til højre. Varighed to timer og 20 minutter.
Der var virkelige personer bag historien om bohemerne. Historien om dem kaster mere lys over operaen. Læs omstående artikel "Puccinis virkelige personer".
Læs også omstående artikel
”Før De ikke ser ”La bohème” – gerne før De ser og hører operaen på Den jyske Opera.
Den fortæller mere om selve operaen.
Billede: Bohemeliv.
Fra venstre Simon Duus, César Gutiérras, Jens Bové, Lars Møller og Gabriele
Nani. Fotograf: Kåre Viemose.