Det er jo genialt at kalde en sommerfestival for ”Klassiske Koncerter - i Djurs og Mols”. Klassisk musik med dens vekslen af lys og mørke i dur og mol. Gammel musik, romantisk og ny musik. Pragtfuld natur og et væld af smukke og stemningsfulde spillesteder. Slotte og kirker, Molskroen med kulinariske glæder, Glasmuseet og Fuglsøcentret. Og sange omkring havet i bogstaveligt forstand, når Erling Kullberg ude ved Sletterhage Fyr dirigerer en syng-med-koncert. Hvordan var vejret? Mandag formiddag holdt regnen sig længe tilbage og kom først retmæssigt frem under de to sidste sange. Koncerter med publikum som aktive vinder frem.

Det er sjette år i træk, at Kullberg familiemedlemmer som førsteaktører inviterer på en uges bredt favnende musik med et stort publikum, som også vinder frem. Jeg var til to koncerter i Dråby Kirke, som på grund af sin størrelse også kaldes Djurslands Domkirke. Alligevel var den godt fyldt begge gange. Det manglede nu også andet. Rækker af parkerede biler stod som fangarme fra den store, hvide kirke ud i en dejlig natur, og man følte det som et dejligt efterspil at køre hjem gennem den. Aftenlysets farver, bakkernes vekslende forme, naturens dufte.

Lad denne artikel også være en hyldest til de mange klassiske sommerkoncerter, som finder sted landet over, og som ellers vi her på jcklassisk.dk kan høre forsvindende lidt om. Glæden over musik får ikke lov at blive glemt. En god del af publikum kom mærkbart lige fra sommerlandet. Og tydeligt fra et stort sommerland.

En virtuos og en komponist  

Jeg hørte festivalens to sidste koncerter. Den første aftens solist, blokfløjtemesteren Michala Petri har i et halvt århundrede, nærmest lige fra sin fødsel, imponeret og glædet os sammen med sin righoldige samling af instrumenter. Hun var imponerende i sin præcise virtuositet og – naturligvis endnu mere væsentligt – nærmest frydefuldt levende i musikalsk udtryk og karakter. Hun delte sin aften med den færøske komponist Sunleif Rasmussen, som havde skrevet et mindre og pragtfuldt solo variationsværk over den gamle sang, som Thomas Laub har sat i musik: ”Sorrig og glæde de vandre til hobe, lykke, ulykke de gange på rad, med hang og modgang de tilråbe hinanden”. Efter den rene præsentation af melodien kom dobbelt-teksten frem ”på rad” og ”til hobe”, raffineret i kompositionen og nærmest utroligt spillet. Da modspillet mellem to samtidige stemmer foldede sig ud, begyndte man uvilkårlig at se sig om, hvor ”den anden” fløjte kom fra. I den store kirke er det vanskeligt at placere, hvorfra lyden kommer. Men der var kun én fløjte, Michala Petris.

Det begyndte med Mozart, en tidlig fløjtekvartet i D-dur, en god optakt, som blev uddybet, da Sunleif Rasmussens ”Flow for blokfløjte og strygetrio” senere lød. Det er skrevet som et tvillingestykke til Mozarts fløjtekvartet med små citater. Ellers var det ægte Sunleif Rasmussen. I hans musik klinger det også færøsk, atmosfærerigt fint og lige til, om det er pizzicato-let eller bredere i udsagnet. Sunleif Rasmussen skal komponere ”underlægningsmusikken” til året 2017, da Aarhus by skal være europæisk kulturhovedstad. Jeg ved ikke, hvad det vil indebære i praksis, men jo mere det bliver, des bedre. Lad bare hans musik sætte flere forfriskende kvalitetsaftryk på året.  

Et fint lille indslag var en ungdomsduet i C-dur af Beethoven for blokfløjte og cello, Johan Theorin i et dejligt samspil med Michala Petri. Originalt er den for klarinet og fagot, læste man i det lommevenlige, men indholdsmæssigt fyldige programhæfte. Jeg nævner dette sidste specielt, for jeg været til for mange sommerkoncerter, hvor man kun får de nøgterne værkfakta, og det er netop væsentligt at give et nyt sommerpublikum besked og inspiration. Fyrværkeriet med Michala Petri sluttede med Vivaldis C-dur koncert for sopranini blokfløjte i samspil med Kroger Kvartetten. Cembaloets akkorder spredt smukt ud på orkestret med de fire veloplagte strygere. Vivaldis musik betyder altid muligt liv. Det blev realiseret her i en grad, så man kunne gå ud i sommernatten fyldt af musikken.  

Den radiotransmitterede koncert havde et vægtigt sidespring med Beethovens sidste strygekvartet, nummer 16, opus 135. Kvartetterne komponeret umiddelbart før er tungere, vanskeligere, mere problematiske i udtrykket. Her vender Beethoven tilbage til en tidligere musikalsk holdning. Kvartetten viser, at han også kunne skrive musik, der var forståelig, enkel og smuk i sin sidste, døve tid. Man kom endda til at tænke på Haydn. Var kvartetten for Beethoven udtryk for en længsel tilbage til en mere klassisk tid? Det aspekt fornemmede jeg også i Kroger Kvartettens gengivelse med en meget smuk klangbalance ikke mindst i variationerne i tredjesatsen. Kroget Kvartetten, der bestod af violinisterne Alexander Øllgaard og Maj Kullberg, chef for festivalen, bratschisten Katia Stodtmeier og cellisten Johan Theorin er et godt ensemble at have for de klassiske koncerter på Djursland og Mols, som med den allerede er sikret en fornem grundsubstans.

Man kan citere Beethovens eget udsagn om temaet i partiturets sidste sats til den omtalte strygekvartet og bruge det om festivalen som helhed: ”Muss es sein? Es muss sein!”.  Klassiske koncerter i D(j)ur(s) og Mol(s) ”müssen sein” som noget specielt i det danske musiklandskab.

En vinterrejse en sommeraften

Afslutningskoncerten tirsdag musste sein med Bo Skovhus i Schuberts sangcyklus ”Die Winterreise” sammen med den østrigske pianist Stefan Vladar. De har opført den før mange steder rundt i verden, også herhjemme. De har netop nu indsunget den sammen med ”Die schöne Müllerin” og Schuberts sidste sange samlet i ”Schwanengesang” på plademærket Capriccio, som herhjemme distribueres af Naxos. Men man skal ære tålmodig. Det tager tid at få en stor pladeindspilning gjort i orden til udgivelsen.  

Til koncerter på store internationale festspil er også de bedste musikere mere koncentrerede, mere parate til at yde deres største. Vi var til international musikfest i Dråby Kirke. Det er jo et forunderligt værk, for sidder man teksten alene, er den langt fra noget særligt. Men den indeholder elementære menneskelige følelser, som Franz Schubert umiddelbart forstod, og med hans musik voksede ”Vinterrejse” til et mesterværk, som fører ind i den menneskelige psyke, også i dag.  

De 24 sange har ingen helhed blot at læse. Den er der først med Schubert. Og så er vi kommet til det tredje, også nødvendige led, den levende tolkning. Vi fik af Bo Skovhus og Stefan Vladar en gribende vinterrejse på en sommeraften. Deri er der ingen modsætning. Digteren Müller kaldte de 24 sange for ”Die Winterreise” (Vinterrejsen), men Schubert, som også ændrede på rækkefølgen af sangene, kaldte den blot ”Winterreise” (Vinterrejse) vel for at understrege det menneskeligt psykiske indhold. Det er ingen rejse i et vinterlandskab, men dog en bitterkold rejse gennem årstider, et tilbageblik på vor vandringsmands ulykkelige kærlighed.

Schubert blev her heller ikke tolket som 24 sammenhængende sange, men som én stor helhed, ét stort på sin vis sammenhængende billede i toner af et menneskeligt kaos af følelser, af længsel, af smerter, glimt af håb, som ikke kan bestå, og anelsen af døden, som forestår til lirekassemandens ensomme toner. Over den ujævne tekst fik Bo Skovhus og Stefan Vladar helheden frem. Akustisk kunne det ellers være vanskeligt, for klangen i kirken er bedre til instrumentalmusik end til klaver og sang. Til Schubert var den lidt tør, og den kunne runge med efterklangen, ikke den bedste kombination, men det var alligevel til at følge, hvordan de to musikere fandt mere og mere ind i rummet, samtidig at man selv som tilhører fik sine ører vænnet til akustikken. Helhedsindtrykket blev ikke ødelagt.

En festival i dur og mol. Ja, langt de fleste sange er i en mol-toneart, men man må aldrig tage for bogstaveligt, at den lille terts i mol betyder smerte og den store i dur glæde. Schubert var en mester i at udnytte dur-mol kontrasterne og de harmoniske muligheder. Og det fulgte sanger og pianist fint og følsomt. Den mest populære sang af de 24 er den femte, som er cyklens første i dur, ”Am Brunnen vor dem Tore” (Ved brønden foran porten står et lindetræ). For mig er den en overvældende overgang fra en mol-sang til en dur-sang, fra den dramatisk-fortvivlede ”Der stürmische Morgen”, som med Skovhus var et drama i sig selv, til ”Täuschung”, som jeg helst vil oversætte ”blændværk”, som foregøgler vandringsmanden, at der venter ham en kærlig sjæl, men: ”Kun synsbedrag er min glæde”. Der er så mange fine detaljer frem i Schubert denne aften.    

Angående teksten, så fik alle gæster udleveret en dansk oversættelse af Jakob Bloch Jespersen og Mads Elung-Jensen. Den er ikke til at synge efter, men den gav netop de nødvendige holdepunkter i musikkens indhold. Festivalen tænker på sit publikum. Den har fortjent i en ugelang festival hver eneste dag at have en udsolgt koncert. Musikken og omgivelserne anbefaler til at leje et sommerhus til næste år.

Foto: Dråby Kirke husede to store koncerter.

Bo Skovhus’ planer

Bo Skovhus har også i år haft bemærkelsesærdige succeser som Dr. Schön i Alban Bergs ”Lulu” i München. I Paris har han sunget Aribert Reimanns kong Lear, som han første gang sang i Hamburg i 2012. Nu i Paris skete det i Calixto Bieitos iscenesættelse. Beckmesser i ”Mestersangerne i Nürnberg” har han også sunget i Paris og under Adam Fischer i Budapest. Overalt fine anmeldelser.

Fra 14. til 23. september venter Claudius i Anno Schreiers nye ”Hamlet”-opera hjemme på Theater an der Wen, hvor Skovhus også skal synge titelpartiet i Werner Egks ”Peer Gynt” sammen med Maria Bengtsson som Solveig i Peter Konwitschnys iscenesættelse fra 17. til 22. februar. Fra december og måneder ind i 2017 står spredte opførelser af Lehars ”Greven af Luxembourg” på plakaten på Deutsche Oper am Rhein. I marts 2017 gælder det Richard Strauss’ ”Arabella” på Wiens Statsopera. Derpå følger tre grever: På Oper Köln er det Mozarts i ”Figaros bryllup” i maj-juni og Zemlinskys i ”Die Gezeichneten” i juli, da grev Danilo i Lehars ”Den glade enke” spilles på Gran Teatre el Liceu i Barcelona.

Men allerførst slutter Bo Skovhus sit besøg i Danmark med en gratis operettekoncert på plænen i Tivoli i København sammen med sopranen Kari Postma nu på lørdag den 6. august.