af John Christiansen - d. 13. september 2016
Der er grund til at lægge mærke til en ny årlig klassisk kammermusikfestival med idé og høj musikalsk kvalitet i Kerteminde. Trio con Brio styrer musikkken i charmerende omgivelser
Selv de største musikere har øjeblikke, da de overgår sig
selv. De kan til hverdag give koncerter, som publikum med rette elsker, men enkelte
lykkelige gange synes deres musiceren at lette et ekstra stykke fra jorden. De bliver
revet med af en indre fælles energi. Og så er det jo pragtfuldt, at vi, publikum
også letter og lever med i en ganske speciel grad.
Det sker, når musikerne inspirerer hinanden til at komme
længere end til de krav, som de selv stiller til den for at få musikken til at leve.
Man kan høre verdens bedste musikere af den ene eller anden art
i et samspil, hvor alt gøres perfekt, men uden at denne specielle magi alligevel
kommer frem, men pludselig sker det. I kammermusikkens verden oplevede jeg det for fuld udblæsning for et
par snese år siden i Lockenhaus dybt nede i østrigske Burgenland. Her var den
lokale præst igangsætter af en musikfestival, som Gidon Kremer og hans venner stod
bag. Her lå højt oppe en borg, i hvis dystert prægtige sal hovedkoncerterne
fandt sted.
Læg mærke til ordet venner. Det var Gidon Kremers venner
blandt verdensmusikere, der var samlet på dette smukke, men i musikalsk henseende
ellers beskedne sted. De gejlede hinanden op til at præstere det uovertrufne i
en musik, som de kendte, men også i en musik, som de aldrig havde spillet før.
Musikerne spillede sammen i forskellige personlige konstellationer, som de heller aldrig havde prøvet før.
Sådan er det nu i
Kerteminde
Hvornår oplevede jeg et tilsvarende lille mirakel?
Såmænd i Kerteminde på Nordfyn i den forløbne weekend. Spillestedet var ikke en
borg, men et gods, Lundsgaard Gods i byens udkant, hvis anneks er blevet
moderniseret til at være et nyt kulturcentrum ikke blot på denne årlige
musikfestival, men udstrakt over hele året og til meget forskelligt. Omgivelserne
er ikke bjerge, men blåt blinkende vand og grøn skønhed. En formiddags biltur
gennem halvøen Hindsholm op til Fyns Hoved er en oplevelse, som gør én specielt
opladet til derefter at gå til koncerter eftermiddag og aften.
Der var flere små mirakler. Men til et mirakel hører, at man
ikke forventer det. Hvor mange kender noget til Ernö Dohnányi (1877 – 1960),
klassisk (sen)romantiker fra Ungarn? Man behøver ikke at være flov, fordi man
ikke gør det. Hans opus 1 komponeret af
en teenager er en klaverkvintet i c-mol. Dohnányi præsenterede den som 18-årig
for Johannes Brahms, som roste den over al måde. Den er måske ikke noget
særligt på overfladen, men den er både smuk og renfærdig med mange decideret
fine detaljer og en harmonik, som ikke sprænger rammer, men som alligevel giver
spænding. Spillet som her var den en fryd at lytte til. Også fordi de fem
musikere, den ukrainske violinist Andrej Bielow, den koreansk-danske Soo-Jin
Hong, violin, den franske Lise Berthaud, bratsch, og Jens Elvekjær på flyglet gik
ind i den med en forståelse og en stigende begejstring, der kulminerede i en
aldeles medrivende oplevelse af finalesatsens ungdommelige energi. Skal Kerteminde
være Danmarks Lockhausen?
En gammel
koncerttradition fornyer sig
Kammermusikfestivalen i Kerteminde er ny i sin nuværende
form, men den har en længere tradition bag sig. 26 år i træk har Birgit Tengberg
arrangeret koncerter på Johannes Larsen Museet, men da godsejerparret Rudolf og
Vini Juel (den sidstnævnte også jazzsangerinde) kunne præsentere Anexet på Lundsgaard Gods som
koncertsal, blev Birgit Tengberg og museet, som stadig er med i
festivalen og har gratis adgang for festivaltilhørerne, enige om at flytte til
godset i udkanten af Kerteminde. Her åbner sig nye muligheder. Her er højt til
loftet, og det giver den perfekte akustik. Musikken står rent og klart. Og så
er der god plads til 300 tilhørere i stedet for de 150 inde på museet. Nu står Birgit Tengberg alene for arrangement og gennemførelse af en ganske speciel festival,
som hun har været i gang med siden årets begyndelse. Og ih hvor var den
vellykket.
Kammermusikfestens program har som tema ”Vandring” forstået
på mange måder, som det går igen i de seks koncerters titler som ”Musik i rejsekuffert”,
”Emigranter”, ”Fantasirejse”, ”Der Wanderer”. Der var også musik komponeret i
tysk koncentrationslejr. Sådan blev der enhed trods et meget afvekslende
programvalg. Helheden kunne kaldes en dannelsesrejse. Trio con Brio Copenhagen har
udformet programmet, og de tre musikere, søstrene Soo-Jin og Soo-Kyung Hong,
begge koncertmestre i DR Symfoniorkestret på henholdsvis violin og cello, og pianisten
Jens Elvekær, oprindelig århusianer, spillede i de tre dage på kryds og tværs
med de inviterede musikere, vor egen populære cellist Andreas Brantelid, de allerede
nævnte Andrej Bielow og Lise Berthaud og wienerfilharmonikernes
soloklarinettist Matthias Schorn og den norske pianist Christian Ihle Hadland. Det
var internationalt, og det var kvaliteten helt igennem. Der var introduktion
til hver koncert, tilpas og rammende af Esben Tange fra DR, som sender to af
koncerterne på P2 radio onsdag og fredag aften i denne uge.
En gribende natkoncert
En sen aften flyttedes rammen til Kerteminde Kirke. Musikken
tilbage fra omkring Anden Verdenskrig hørte hjemme i kirkerummets mørke med de
levende lys. En tidlig neoklassisk sonate for soloviolin af tysk-bøhmeren Erwin
Schulhof havde en livsbekræftende karakter, som gjorde et specielt indtryk med tanke på, at Schulhof døde i tysk kz-lejr i 1942. Gustav Kleins strygetrio blev
komponeret i kz-lejren Theresienstadt, som tyskerne pr-udnyttede som en ”eksemplarisk”
fangekulisse. Klein blev få dage efter færdiggørelsen i 1945 forflyttet til en anden
kz-lejr, hvor han døde antagelig af tuberkulose.
Franskmanden Messiaens gribende klarinet-sats om ”Fuglenes
afgrund” fra hans ”Kvartet til tidens ende” er komponeret i tysk
krigsfangenskab. Som optakt til Messiaen spillede de to klavergiganter Christian
Ihle Hadland og Jens Elvekjær firehændigt Schuberts f-mol fantasi, som viser en anderledes Schubert lige før sin død. Det var ikke en gravmusik-koncert, men en koncert på kanten af liv og død, som åbnede for eftertanke.
To koncerter sendes
på P 2
To af koncerterne i Anexet på Lundsgaard Gods blev optaget af
DR og sendes på P2 onsdag og fredag aften den 14. og 16. september. Den ene
koncert er med den omtalte kvintet af Dohnanyi, fire slaviske danse af Dvorak
med Haland og Elvekjær ved samme flygel og et meget spændende indslag med Bela
Bartóks ”Kontraster” for klarinet, violin og klaver. Bemærk at Soo-Jin Hong
skiftede violin til sidstesatsen. Den var anderledes stemt, en halv tone lavere på E-strengen og en halv tone højere på G-strengen, hvilket giver en særlig
effekt. Bartók arbejdede meget med ungarsk folkemusik, som han her kombinerer med
amerikansk folkemusik og jazztoner a la Benny Goodman. Den sidste spillede klarinetstemmen sammen med violinisten Szigetti og komponisten på flyglet ved førsteopførelsen af de tre satser i New York i 1940. Kontraster med stærk virkning.
Den østrigske klarinettist Matthias Schorn blev interviewet af
DRs Klaus Møller-Jørgensen - på tysk. Det er værd at bemærke, for hvor ofte
hører man ikke koncerter på DR med tyske musikere blive interviewet på engelsk,
og det er da pinligt. Tysk er et verdenssprog og Østrig og Tyskland førende
klassiske musiklande. Klaus gør dog opmærksom på, at hans mor er tysk, så han
har anderledes let ved det.
Den anden koncert, som bliver sendt, byder på Schuberts
store strygekvintet og uddrag fra ”Moments Musicaux” og Schumanns ”Märchenerzählungen”
for klarinet, bratsch og klaver. Ind imellem spiller Trio con Brio Copenhagen
Pelle Gudmundsen-Holmgreens anderledes ”Moments Musicaux”. I Kerteminde vistes også
Birgit Tengbergs fim med Pelle Gudmundsen-Holmgreen optaget kort tid før hans
død i år.
Afslutningsdagen søndag, da jeg var rejst, bød på Steve
Reich’s ”Different Trains” om formiddagen og Schubert, Mozart og Stravinskij om
eftermiddagen. Publikum til den første kammermusikfestival på Lundsgaard kom
fra hele landet. De tilrejsende var flittigst til at købe det billige partoutkort
med seks koncerter for 850 kr., mens de lokale forsynede sig med enkeltbilletterne
til 180 kr. Det var hørbart, at mange var i gang med at sikre sig logi, hotel, leje af sommerhus til næste år. Da finder kammermusikfestivalen sted fra den 10. til
den 13. august, altså en dag længere og en måned tidligere end i år.
Der sker i øvrigt meget i den ægte hyggelige Kerteminde. I
en pause talte jeg med en mand, som var flyttet til Nordfyn fra København for
et par år siden, og han nød det. Han havde i tiden i Kerteminde været med til
mere kulturel udfoldelse end i København. Det var en mere naturlig del af livet.
Så kan man spørge: Hvor er der mest udkants-Danmark? I København eller i
Kerteminde?
Mine to dage på festivalen var en oplevelse, så jeg håber,
at denne ret lange rapport bliver læst som en beskrivelse af, hvad man også kan
opleve af stort og lidt anderledes i det danske musiklandskab.
Billede: Trio con Brio, Foto: Søren Svendsen/Scanpix
Læs også
pladeanmeldelsen af Aarhus Symfoniorkesters Bizet-cd og debatten om cd’ernes
fremtid