Dette er indrømmet en lidt umage, men en praktisk sammenstilling. Den jyske Opera spiller Rossinis ”Askepot” for voksne og en eventyragtig version for børn. Og samtidig har den præsenteret sin kommende operachef fra sæsonen 2017-18.  Anmeldelsen af voksen-forestillingen ”La Cenerentola” kommer senere, men min introduktion til den, ”Askepot for de voksne” står parat på listen over artiklerne på jcKlassisk  til højre. Her kommer en kort anmeldelse af børneudgaven fulgt af artiklen om Den jyske Operas fremtid med en tysk operachef.

Askepot og hendes søstre

Det er en god ide af Den jyske Opera samtidig med Rossinis voksen-udgave af Askepot-eventyret at spille en mini-udgave. Ingen af de to følger tæt franskmanden Charles Perraults fortælling af vandreeventyret. Nogle af de yngste tilskuere til ”Hug en hæl og klip en tå” vil måske beklage over, at Askepot ikke får en prins.  Man venter forgæves på prinsen, som her er en dirigent Maestro (mester). Det mindreårige publikum får en ren pige/dame-version. Men de to søstre er der, og de og deres mor er ikke så slemme som oftest. Moderen har ambitioner på sine to ”fine” pigers vegne. De skal synge opera. Jo, Maria Callas er en af operastjernerne på billederne i den lille stue. Men det er altså Askepot, som synger bedst og får lov – hun vil også så gerne. Det er den lykkelige afslutning, selv om hun først er blevet drillet med, at hendes stemme er snavset - og det er slemt.

Vi får en moderne forklaring på, hvorfor Trunte og Tanne, Hanne Hohwü Houmøller og Sine Algreen Møller, mobber Trille (Askepot), Eline Delice Risager. De føler sig forkerte. Den ene vil slet ikke synge og hellere sy – og så laver hun en kæmpekjole til Trille af mors sofastof. Den anden er træt af at skulle gå hjemme hos søstrene og mor Tulle, Bolette Bruno Hansen. Den  jyske Opera har nemlig et godt kor, hvis medlemmer også får erfaring som solister, og de viser her igen, at de kan det. 

Men hvad sagde børnene helt ned til fem år? De var stille, mumlede fornøjeligt ind imellem. Det største "novra" mærkedes, da månen poetisk fornøjeligt så ned på Askepot bag scenografen Gøje Rostrups sengeforhæng.  De var vist duperede over denne mærkelige verden, hvor alle synger. Bagefter nød de at klappe. Det var et ungt publikum, som på forhånd var sat ind i, hvad sådan et operaeventyr kan være. Det virkede, som gav operaen dem en god middagsstund på 45 minutter, som de vil huske længere end meget andet.

Det mest specielle for os få ældre var, at musikken for en del var den samme, som vi hører til ”La Cenerentola”, men fint behandlet af Branko Djordjevic på sit akkordeon (en harmonika, som kan mere). Teksten var af instruktøren Birthe Bonde Niilonen og børneoperaens chef Birgitte Holt Nielsen. 

Tryk ind på annoncen ovenfor og læs mere om både senior- og junior-opførelserne. De næste forestillinger af ”Hug en hæl” bliver lørdag den 15.oktober kl. 11 og k. 13 i Bora Bora, den tidligere Brobjerg-skole over for Musikhusets parkeringsplads, og det uanset hvad der står på billetten. . Muligvis spilles den i andre byer i næste sæson.     

Fra nordirsk til tysk operachef

Endelig kom meldingen, hvem den nye operachef for Den jyske Opera bliver fra næste år. Vi har ventet på den siden foråret, da fristelsen for tilmeldingen udløb. Det lange forløb er hverken et tegn på, at ingen ville til Aarhus, eller at bedømmelsesudvalget har arbejdet langsomt. Tværtimod var der et rekordagtigt antal ansøgere fra Danmark og udlandet, 76 i alt.

Den danske Nationalopera, som den hedder rundt omkring på forskellige sprog, er støt og sikkert blevet kendt uden for landets grænser. Måske ikke helt så stærkt, som da man i et tiår opførte Wagners ”Nibelungens Ring” i Aarhus, mens man da længe ikke havde spillet den i Wien, og udenlandske gæster erklærede, at opførelserne i Aarhus var bedre end dem i Bayreuth. Og det er ikke digt. Den jyske Opera begyndte igen at blande sig internationalt, da dirigenten Giordano Bellacampi var operachef til 2013, og det tog til med den nordirske Annilese Miskimmon, som nu skal være chef i Oslo. Nok har det ind imellem også været for udenlandsk på det sidste, men det har været en spændende operatid.

Fra Braunschweig til Aarhus

Og spændende i ordets positive betydning bliver det frem over. Den 46-årige tyske instruktør og opera-altmuligmand Philipp Kochheim blev valgt. Han er operachef på operaen i Braunschweig på tredje sæson. Det er en betragtelig stor og god operascene, hvor der også spilles teater og danses ballet. Men hvorfor forlader Philipp Kochheim en mellemstor tysk musikscene og vælger Danmarks næststørste by med spillesteder landet over?

 Han fortalte morsomt på pressemødet i Aarhus, at han var træt af aldrig at kunne lære navnene på alle 500 fast ansatte i Braunschweig, og mere alvorligt glædede han sig til på Den jyske Opera at kunne vælge den mest ideelle besætning til hver enkelt forestilling i modsætning til i Braunschweig, hvor han er tvunget til at bruge de samme 16 fast ansatte sangere, uanset om deres stemmer passer til rollerne. Kochheim foretrækker kort sagt et operahus, hvor han kan nå at sætte sig helt ind i hver forestilling. I Braunschweig er det 8-9 forestillinger, på Den jyske er det 3-4 årligt.

Vil genoplive dansk operahistorie

Hvorfor Danmark? Kochheims oldeforældre var faktisk danske, og han agter at flytte til Aarhus og lære dansk. Det viste sig, at han kendte en del til dansk opera. Han havde en drøm om at opføre Hakon Børresens ”Den kongelige gæst”, og han nævnte blandt andre Ebbe Hamerik, hvis fem operaer er mere kendte i Tyskland end herhjemme, og Poul Schierbeck. Det ville være herligt at se dennes ”Fete galante” (1931), som endda foreligger på to pragtfulde cd-udgivelser, en historisk og en nyere.

Kochheim studerer også Gustav Ennas ”Heksen”, som er opført flere gange i udlandet, måske fordi den er inspireret af både Verdi og Wagner, og han efterlyser materialet til den herhjemme oversete Paul von Klenaus ”Rembrandt van Rija”, en af Klenaus syv operaer, hvoraf de seks blev uropført i Tyskland. I disse operaer, som jeg vil betragte som en mere fristende repertoiretilvækst, end man nok tror, er der materiale til en spændende genoplivning af et stykke dansk operahistorie.

Ikke noget om kun top-10 operaer

Det har vakt opmærksomhed, at formanden for teaterforeningen i Hillerød, Svend Erik Andreasen i Ascolta, medlemsbladet for foreningen Operaens Venner, fortæller, at han selv har ladet sig fortælle, at fremtidige turnéforestillinger fra Den jyske Opera vil blive valgt mellem ”top-10 operaer”. Selv ser Andreasen helst en bredere afveksling i repertoiret. Vi var flere på pressemødet på vagt for at spørge Kochheim, om top-10 planerne var hans. Spørgsmålet blev overflødigt, da han fortalte, at han ønsker at blande det mere kendte, hvilket er ”top-50-60 operaer” med gemte skatte fra operalitteraturen, både den ældre og den nyere, den danske og udenlandske.

Han har på flere tyske scener iscenesat værker, som de færreste kender til, ungareren Hubays ”Anna Karenina”, den nulevende estiske Erkki-Sven Tüürs ”Wallenberg”, Max von Schillings ”Mona Lisa” (1925 – nogle læsere har måske set den fortræffelige opera i Kiel) og Bernard Hartmanns ”Stormfulde højder” og for den sags skyld en modsætning hertil som Rossinis store ”Wilhelm Tell” på den lille scene i Meiningen. Som instruktør har han bl.a. modtaget Götz Friedrich-prisen, som gives til specielt originale operainstruktører. 

Man behøver vist ikke at være nervøs for et indskrænket operaprogram. Det betyder ikke, at vi får de samme operaer herhjemme, men vi kan forvente et alsidigt program med balance mellem det kendte og det ukendte. En ting ligger Philipp Kochheim på sinde. Han vil fange flere 20-40 årige publikummer ind, og det vil han ved også at spille store musicals, som ellers ikke kan siges at mangle herhjemme og slet ikke i Aarhus. Men foreløbig hedder trekløveret i programlægningen: Store traditionelle operaer – glemte operaskatte - musicals. Det sidstnævnte har Den jyske Opera kun spillet en enkelt gang med Leonard Bernsteins ”Candide”, som ligger på grænsen til opera. Operetten, som Den jyske Opera engang spillede årligt, blev ikke nævnt, men trænger vi ikke til et par store operetter spillet med al den alvor, som kan være i dem, men som faktisk sjældent hentes frem?

Flere danske sangere

Med flere danske operaer vil der nødvendigvis komme flere danske sangere på Den jyske Operas scene. Et spørgsmål til Kochheim lød: Skal opera helst spilles på originalsproget eller på dansk?  Kochheims svar var nærmest et ”både-og”. Han ville klart opføre ”La boheme” på originalsproget italiensk, men Mozarts ”Cosi fan tutte”, som han har iscenesat tre gange og det forskelligt, havde han sat op på publikums eget sprog, fordi han ville, at ordene skulle forstås i øjeblikket. Alt tyder på, at fremtiden vil byde på et øget antal danske sangere.  

Men det varer lidt, inden Kochheim præsenterer sit eget første program. Først skal han i Braunschweig her i november sætte Sondheims musical ”Sweeney Todd” op og som afskedsforestilling næste april Mascagni-eleven Roberto Zandonais ”Giulietta e Romeo”. Han begynder i Aarhus 1. maj, men det bliver Annilese Miskimmons planlagte program for sæsonen 2017-18, som han skal føre ud i livet. I efteråret 2017 hører vi så, hvad Kochheim selv vil præsentere i sæsonen 2018-19.

Billede: Den jyske Operas kommende chef Philipp Kochheim, som i Aarhus gjorde et tiltalende indtryk. Foto: Kåre Viemose.