af John Christiansen - d. 20. april 2018
Aarhus Symfoniorkester spillede Richard Strauss og Richard Wagner under tyskeren Gerhard Markson, så det var en fornøjelse. Gentages i aften fredag
Aarhus Symfoniorkester har under Marc Soustrot for længst tillært
sig en imponerende fransk spillestil. I denne omgang skulle det være ægte tysk,
lidt Wagner, meget Richard Strauss. Langt det meste lykkedes, to af tre værker
endog virkelig godt. Man havde fundet en alsidig dirigent, Gerhard Markson, nede
i Freiburg i Schwarzwald, hvor de faktisk har et spændende musikliv. Vi fik
både den ekstremt seriøse Richard Strauss med tonedigtet ”Tod und Verklärung” og
den ekstremt raffinerede og satiriske Richard Strauss med orkestersuiten ”Der
Bürger als Edelmann”, som efter min mening desværre ikke er hverdagskost at høre
med et dansk orkester. Så det er bemærkelsesværdigt, at også Aalborg
Symfoniorkester har haft den på programmet i en ren Strauss-koncert her i april
måned.
Digteren Hugo von Hoffmansthal fik den (for)underlige ide at
forbinde Strauss’ og sin opera ”Ariadne på Naxos” med Molieres ”Le Bourgeois
gentilhomme” (Den højadelige borger), den sidste tilsat en stilistisk genial scenemusik
af Strauss. Men hverken opera eller skuespil havde godt af koblingen.
Forestillingen blev alt for lang. Strauss elskede sin musik, men hvad skulle han
så gøre af den? Den var med rette blevet kaldt ”en lækkerbisken for
feinschmecker”. Så transparent, vittig, intim og åndrig den klinger for et
mindre orkester. Det blev til en suite i 11 satser på godt en halv time. Dens kammermusikalske
præg kræver meget af sine musikere. Selv om det ikke var her, at Aarhus
Symfoniorkester nåede aftenens fornemste højder, forstod man alligevel, at
dirigenten Gerhard Markson efter opførelsen tog en runde og takkede musikerne.
Elegant herlig satire
De er en suite, som ironisk og satirisk fortæller mange små
historier, som man godt kunne beklage ikke var nævnt i programartiklen. Den
kvikke ouverture er en parodi på borgeren, der er kommet højere op på rangstigen,
end hans fremtoning og opførsel kan klare. I en menuet hører man ham fægte klodset.
En sats med hans dansende skrædder er en parodi på, hvordan han som adelig lod sig
meje ud. Det er morsom og raffineret musik, som fik, hvad den skulle have, men lidt
mere lethed og elegance i satiren ville alligevel have været på plads. En ægte
menuet af barokkomponisten Lully var taget med af Strauss, og en uægte Lully
spøgte et par andre steder ganske raffineret i baggrunden. Træblæserne fik et
øjeblik, som de udnyttede tindrende klart i Strauss’ oprindelige forspil til
anden akt Molieres skuespil, men der var andre øjeblikke, hvor enkelte musikere
kunne og bude være fremhævet. Så sluttede det med
kokkenes dans, inden maden blev serveret. Der hørte man for eksempel fårene fra
Strauss’ ”Don Quixote” bræge. Der blev altså serveret lammesteg, hvis vi skal
tage bordets glæder positivt.
Det var et godt musikalsk måltid, men efter pausen fik
Gerhard Markson det nu store orkester virkelig højt op. Anden del af koncerten var
totalt vellykket. Wagners forspil til ”Mestersangerne i Nürnberg" blev spillet
flot og tæt og fastholdt i én tanke, og det sker nu ikke altid, men det gør
dette festlige forspil af en lang række af operaens ”ledemotiver” godt. Først selve
Nürnberg-mestersangernes, så det mere lyriske funderende over forholdet mellem
kærlighed og kunst, som glider over i optoget af fagforbund. Senere igen dukker
kærligheden op inden Walthers prissang til kunsten. Man hørte, hvordan alle
disse uens tanker og temaer hang musikalsk sammen. Forspillet blev tilpas festligt,
men man fik også at mærke, at operaen selv er meget andet end og i hvert fald ikke er en komisk opera. Gerhard Markson må gerne komme igen og dirigere Wagner.
Død og forklarelse
Der sluttedes af med den 25-årige Richard Strauss’ sælsomme
mesterværk ”Tod und Verklärung”. Han skrev selv derom: ”For seks år siden dukkede tanken op at beskrive et menneskes
dødstanker i et tonedigt, et menneske, altså vel en kunstner, som har stræbt efter
de højeste ideale mål”. Her er erindringer fra en livlig ungdomstid, som
brydes af et febermenneskes angstfantasier med en nærmest hellig forklarelse
svævende i partituret. Musikken blev spillet med den kliniske nøjagtighed, som
den er skrevet med. Man kunne lytte med på hjertets sidste stivnende slag. Hvor
var det godt at høre, hvordan en ny, herhjemme ukendt dirigent kunne få vort
landsdelsorkester med sig ind i et så vanskeligt og kompliceret partitur og
forløse det så fremragende.
Koncerten gentages kl. 19.30 i aften fredag, så hvis man kan
nå det, skal man det.
Foto: Dirigenten
Gerhard Markson
Aarhus Symfoniorkester har uofficielt udsendt sin program for næste sæson. Det kan læses på nettet under Aarhus Symfonorkester. Der bliver tre hoveddirigenter. Foruden chefdirigent Marc Soustrot er det Andreas Delfs og Leif Segerstam. Den store finne dirigerer Bruckners to mest populære symfonier og Sibelius og Carl Nielsen. Sæsonen åbnes med en Brahms-festival med alle symfonierne, koncerter og kammermusik. .