Venter der os en stor dansk opera, når Den jyske Opera med premiere i Musikhuset Aarhus den 1. marts opfører August Ennas ”Kleopatra”? Jeg kan ikke garantere det, men alt tyder på det. Jeg har i et halvt århundrede lyttet til Ennas orkesterværker og kammermusik, når jeg har kunnet komme til det. ”Kleopatra” kender jeg ikke. Men Ennas musik er tæt forbundet med den, som blev skrevet nede i Europa i slutningen af 1800-tallet, hvilket også operaens premiereårstal 1894 på Det kongelige Teater fortæller.

Ennas store forbillede var Richard Wagner, og det høres i meget af hans musik. Storladenhed lå ham ikke fjernt, direkte musikalsk skønhed ej heller. Modstandere af at høre Wagner, fordi han blev udnyttet af nazisterne i århundredet efter, kan roligt gå til ”Kleopatra”. De vil måske kunne opdage noget, som de ikke før har turdet nærme sig. August Enna har også lyttet med begejstring til Richard Strauss, og han har hørbart ikke kunnet undgå at lytte til Puccinis mesterværker. Det er ikke så sært, at Ennas samtid også har benyttet ordet ”banal” om hans musik, men vi må huske, at dengang var senromantik i dansk musikliv et fy-ord, og den tid er vi heldigvis kommet langt ud over.

En flygtning i åben båd

August Enna (1859 – 1939) var af italiensk slægt. Hans farfar Alessandro blev født i byen Enna på Sicilien. Han var trompeter i Napoleons hær, men flygtede efter slaget ved Waterloo til Hamburg, mødte der en jødisk kvinde, som han drog videre med i en åben båd til Lolland. Han havde forudset at skulle være urtekræmmer som sin far i Nakskov, men i København fik han forskelligt med musikken at gøre og fandt ud af, at hans fremtid lå der. Et barnebarn af en flygtning, som fik betydning for os, men som rejste sydpå igen, da Danmark blev for lille til hans musik. Men først slog han igennem med operaen ”Heksen” på Det kongelige Teater i 1892. Den fik en afgørende succes, og det gjorde også ”Kleopatra” to år senere på Det kongelige Teaters scene.

Det er typisk for hans videre musik, at den også forblev storladen, følelsesladet, dramatisk, romantisk, udsøgt smuk og tilsigtet publikumsvenligt. Men den var også kvalitetsbevidst, som jeg kender den. Men nu skal jeg passe på ikke at skrive for meget, så der ikke bliver noget tilbage til en senere anmeldelse. Men August Ennas betydning herhjemme dalede, fordi der i dansk musikliv voksede en afstandstagen frem over for den følelsesfulde romantik. Den var vi ret ene om at have i hele Europa, og den har stået i vejen for meget godt, men det er nu heldigvis fortid. I Tyskland kunne Enna leve af at være komponist, men det var ikke alene der, at han blev spillet langt oftere end herhjemme. Han var flyttet tilbage til Danmark, da han døde i 1939.

Samme skæbne som Rued Langgaard

Enna markerede sig dog herhjemme med operaværker, der var mindre end ”Kleopatra”, men som i H.C. Andersens land byggede på eventyrene ”Pigen med svovlstikkerne”, ”Prinsessen på ærten” og ”Hyrdinden og skorstensfejeren”. I 1890’erne så det ud til, at han skulle få en stor fremtid også herhjemme. Det kongelige Teaters kapelmester Johan Svendsen gik stærkt ind for ham, og Enna var blevet sat i gang med modtagelsen af samtidens mest betydningsfulde legat, Det Anckerske legat, som Niels W. Gade og J.P.E Hartmann havde anbefalet blev givet til ham. Men Carl Nielsen og dennes følgesvende brød sig hverken om hans musik eller person.    

Enna led samme skæbne som Rued Langgaard. Det bliver i sig selv spændende, om man virkelig kan forstå Politikens anmelder Hugo Seligmann, som efter premieren i 1925 på ”Don Juan Marana”, en af hans 13 operaer, skrev ”Nu som altid er han musikkens galning uden mål og med”. Sådan regnede man også Rued Langgaard. Vi får mulighed for at høre, hvem der har mest ret. Eller bliver meningerne delte efter Den jyske Opera premiere? I 1894 blev Enna hyldet som det nye store håb i dansk musik med ”Kleopatra”. Begejstringen både fra publikum og fra pressen ville ingen ende tage.

En smuk og stærk kvinde

Kleopatra kender vi jo udmærket, måske uden at vide hvorfra. Hun er prototypen på en forførende smuk og stærk kvinde. Det er så næsten chokerende at måtte slå fast, at hun regerede så lang tid tilbage som i oldtidens Egypten fra 51 år til 30 år før Kristus. Hun overtog et rige, der var svækket efter århundreders magtkampe, og som måtte kæmpe for ikke at blive underlagt Romerriget. For at sikre sig og sit rige måtte hun forføre magtfulde mænd. Derfor er hun blevet legendarisk, selv om hun endte som taber og måtte begå selvmord. 

Kleopatra overtog som 18-årig riget, da hendes far Ptolemæus døde i år 51 før Kristus. Hun gjorde det sammen med sin 10-årige lillebror, som også hed Ptolemæus. De blev gift med hinanden, havde vel forskellige mødre, men deres hoffolk blev uenige om, hvem af dem, de skulle støtte, og de kom nærmest i krig. Kleopatra tog flugten. Den romerske diktator Cæsar kom i 48 f.Kr. til Alexandria, Kleopatra charmerede ham, og med hans hjælp kom hun tilbage på den egyptiske trone. Men andre stærke kræfter i Rom ville have det rige Egypten under sig, og forargelsen var stærk mod Cæsars og Kleopatras forhold, for han var gift i forvejen. Cæsars støtte til Kleopatra var dog betinget. Han valgte ikke deres fælles søn Cæsarion som sin efterfølger, men sin adoptivsøn Octavian. Mordet på Cæsar i året 44 f.Kr. betød, at Kleopatra stod tilbage uden nogen, som ville garantere hende Egyptens frihed.

Mordet udløste en magtkamp i Romerriget mellem Octavian og Marcus Antonius. Den sidste havde kontrollen over de vigtige kornforsyninger fra Egypten til Rom, og det kunne han presse Octavian med. Kleopatra måtte finde en ny allieret og hun udså sig Marcus Antonius, der var gift med Octavians søster. Igen benyttede hun sin charme, der har overlevet som legendarisk. Shakespeares velkendte drama handler om de to. Octavian omtalte offentligt Kleopatra som en heks, der havde forført Marcus Antonius, og romerne fulgte ham i modstanden mod Kleopatra. Det blev til en åben kig mellem Octavian og Marcus Antonius. I år 31 f.Kr. mødtes de to mænds flåder uden for den græske by Actium. Kleopatra støttede Marcus Antonius med sin flåde, men da Octavian syntes at få overtaget, stak hun af med sin flåde og overlod Antonius til det sikre nederlag. Nederlaget og dermed udsigten til at miste Egypten fik hende til at begå selvmord. Hun blev den sidste i faroernes lange dynasti. Min hovedkilde for afsnittet om Kleopatra er en artikel fra historienet.dk på nettet: ”6 grunde: Derfor mistede Kleopatra magten”.

Operaens anderledes historie

Operaen handler ikke om alt dette, men den fortæller om en spændende ung kvinde, Kleopatra eller Cleopatra. Man kan også møde Cleopatra og Cæsar i et par historiske operaer, Händels ”Giulio Cesare” (1729) og Kleopatra og Marcus Antonius i Samuel Barbers ”Antony and Cleopatra”(1966). Den jyske Opera spiller sin ”Kleopatra” med to forskellige besætninger af sangere, så man skal måske se forestillingen to gange for at få så mange nuancer med af personen Kleopatra, når den nu deles af Stefania Dovhan (Marta i ”Passageren”) og Elsebeth Dreisig (mange store oplevelser i dansk opera). 

Handlingen ligner ren digt.  Navnet på den mandlige hovedperson prins Harmaki dukker ikke frem i nogen historiebog. Men selvfølgelig: En mand fra eller til i Kleopatras regnskab gør ingen forskel. Handlingen finder man næppe i nogen operafører. Teksten er af Einar Christiansen, som er kendt for også at have skrevet teksten til Carl Nielsen ”Saul og David” (1901). Her er handlingen i ”Kleopatra” hentet fra Den jyske Operas årbog, som udleveres gratis før opførelsen i hvert fald så længe, som oplag haves. Glem den ikke. Der er meget mere læsestof i den.

Det lykkes prins Harmaki at komme ind i dronning Kleopatras palads som drømmetyder. Hans planer er at myrde hende, så Egypten igen kan at blive frit uden romernes indflydelse. En af Kleopatras kammerpiger Charmion er vildt forelsket i Harmaki og hjælper ham. Men så snart Harmaki ser den smukke Kleopatra, er han fortabt i hende og ikke i stand til at myrde hende. Da Charmion forstår, at hun er ved at miste Harmaki, fortæller hun Kleopatra om mordplanerne. Harmaki bliver dræbt, de sammensvorne fængslet, og Charmion må erkende de frygtelige konsekvenser af sin jalousi. Jovist: Forræderi, jalousi, mord.

Tryk på annoncen med den mystisk smukke Kleopatra og læs mere om, hvor og hvornår operaen spilles og med hvem. Læs også om Den jyske Operas gratis arrangementer: En introduktion og et party efter premieren med såvel publikum som med dem fra den anden side af scenetæppet.  

Billede: Sådan forestiller kostumetegner Uta Meenen sig, at Kleopatra skal se ud