August Ennas ”Kleopatra” optages og udsendes alligevel på cd’er. Odense Symfoniorkester har sagt ja til at medvirke i forbindelse med orkestrets opførelser. Optagelsen bliver i modsætning til landsturneen med August Ennas originalbesætning, altså med et større orkester. Det har hidtil været til hinder for optagelsen, at det ikke kunne være med fuldt orkester. Det bliver med et overvejende dansk sangerhold: Elsebeth Dreisig, Magnus Vigilius, Lars Møller, Ruslana Koval, Jens Bové og Kirsten Grønfeldt. Dirigent er Joachim Gustafsson. 

Diskussionen om det triste i, at en så prægtig musik som Ennas ikke blev optaget her 125 år efter dens uropførelse, har bredt sig til Tyskland, hvor Enna har et langt større navn end herhjemme. Publikum har heldigvis fulgt Den jyske Operas opsætning med stor interesse, og anmeldelserne har langt overvejende på DR P2 lørdag den 18, man kl. 19.20.været meget positive. Det bliver Danmarks Radios optagelse, som udsendes af Dacapo på to cd’er. Den kan høres på DR P2 lørdag den 18. maj  kl. 19.20. 

Det bliver forhåbentlig kun begyndelsen af indspilninger fra Den jyske Operas serie med glemte danske operaer, som fortsættes 21., 22. og 24. august i Musikhuset Aarhus med Paul August Klenaus’ ”Michael Kohlhaas” efter Heinrich von Kleists novelle. Den opera blev skrevet i begyndelse af 1930’erne.

Rosenkavaleren 1000  gange

Richard Strauss’ ”Rosenkavaleren” er en elsket klassiker, men ingen opførelse har overlevet så længe som Otto Schenks iscenesættelse i Rudolf Heinrichs scene på Wiens Statsopera. Forleden nåede den sin opførelse nummer 1.000 på Wiener-operaen. Operaen turde i reklamen for den forestilling ikke engang fortælle, hvornår den havde premiere. Godt: Det var i 1968, og Leonard Bernstein dirigerede.

Wienerne elskede ham og de elskede Schenks iscenesættelse. Wieneroperaen prøvede senere en lidt mere moderne opsætning, men måtte tage Schenks tilbage. Det er forståeligt, for des mere moderne en opsætning af ”Rosenkavaleren” er, jo mere mangler den. Det vil jeg ikke sige om ret mange operaer. Schenks opsætning har alt. Den er både raffineret og jovial, charmerende og ægte wienerisch. Og det er den stadig her godt 50 år efter, men da der var nogle år, hvor den hvilede, kan den alligevel ikke fejre 50 års jubilæum. Forleden dirigerede dansk musiklivs gamle ven Adam Fischer, og Adrienne Pieczonke sang maskalinden.

Langgaards Antichrist i Berlin

Det er egentlig lidt fantastisk, men Rued Langgaards såkaldte kirkeopera ”Antikrist” står på programmet på Deutsche Oper i Berlin i næste sæson. Der er premiere den 21. marts 2020 og i alt frem opførelser i marts og april måned.

Iscenesættelsen er af den unge Eisen Mondtag, som i flere omgange har fået sit arbejde med på det tyske Theatertreffen, som årligt viser det ypperste fra den forløbne teatersæson på en festival i Berlin. ”Antikrist” havde scenisk urpremiere i Innsbruck længe efter Langgaards død så sent som den 2. maj 1999, men dirigeret af en dansker i Wien, Niels Muus, som på det tidspunkt var fast på operaen i Innsbruck.

p.s. jeg vil på det kraftigste anbefale, at man læser min anmeldelse i sidste uge af Poul Ruders' erindringer. Den indeholder noget af det mest både tankevækkende og underholdende stof, som jeg har skrevet her på jc.klassisk.dk, men den har fået for få læsere, nok fordi den handler om en bog, der er skrevet af en komponist, som ikke er død endnu.