Vi var til tango operita på Den jyske Opera. Operita betyder ”lille opera”. ”Maria de Buenos Aires” kan så vidt også kaldes en tango-musical. Den har noget af det hele med dansen, den nye 1900-tals tango som en kraftsøjle, der holder hele denne sammensatte forestilling godt sammen.  Musikken gennemstrømmer de 80 minutter, som den pauseløse forestilling varer. Tangomusikken er af selveste Astor Piazzola (1921-1992), som ville vise, at han ikke blot kunne komponere tangoer med et nyt pust, men også give dem et scenisk format. Succes’en var hjemme til premieren i 1960 og har holdt sig siden.

Det gør den også på Den jyske Opera, som ikke opfører den på traditionelle scener. Herhjemme fandt premieren på denne internationale version, som operachef Philipp Kochheim ha taget med fra Tyskland i sin egen iscenesættelse og bearbejdelse, sted i Pumpehuset i København. Jeg så den ganske vist i Musikhuset Aarhus, hvor Den jyske Opera har hjemme, og det skete også på scenen, men på den var der også fundet plads til et betydeligt stort publikum i intime omgivelser trods det nøgterne rum. Overraskende nok var publikum tilsyneladende mere modent end til Den jyske Operas traditionelle forestillinger, selvom musikken langtfra er rytmisk stille.

En usædvanlig forestilling  

Omgivelserne var usædvanlige. Forestillingen var det også både i indholdet og i opførelsen, og det virkede stærkt. En aften i Argentinas hovedstad Buenos Aires. En gammel mand, Duende, tænker tilbage. Han mindes sit livs kærlighed, Maria, som for længst er død, men hun genopstår i hans erindringer, som er fyldt af modsigelser. Hvordan var hun og hendes drømme. Hvordan var han? Hvordan var deres kærlighed? Fulgte han efter hende i mange år? Eller var det en erindring, som havde varet blot to dage? Han ser også sig selv som ung. Handlingen springer i tid flere gange. Han spilles af to personer, Maria er to andre. De synger på spansk og tysk, og mere eller mindre taler de alle både på spansk, tysk og dansk. Selv om det naturligvis kunne forvirre, var det til at følge tilstrækkeligt med i. Også sammenblandingen af talt drama, dans, sang og musikken fra seks glimrende musikere virkede i al sin meget præcise ” vilkårlighed” inciterende og spændende.

Den gamle Duende er – som eneste dansker på scenen - Kurt Ravn, som drømmer, mindes, tvivler og alligevel når frem til en erkendelse. Han vil først, når han dør, kunne glemme sin kærlighed til Maria, som han har følt levede i alle de 30 år, der er gået, siden hun blev myrdet. Kurt Ravn er overbevisende endda også på spansk, men langt overvejende på dansk. Der sker meget i hans indre, meget forskelligt i konfrontationen med fortiden, og man både ser det og hører det. Den tyske og meget alsidige skuespiller Markus Schneider er kraftfuldt nuanceret som den unge mand, den unge Duende. Det får nogle pragtfulde opgør mellem den gamle og den unge til følge.

Den unge Maria er derimod en klassisk uddannet balletdanser, Nicole Luketic, som er en fornøjelse, men det undrer mig alligevel, at koreografen Sean Stephens ikke havde fundet større forskelle frem i hendes udtryk som prostitueret og som elskende. Tilbage er den ældre Maria, hvor man kunne nyde Yamil Borges, som var med i Bernsteins genoptagelse af "West Side Story" på Broadway, og som viste en utrolig sikkerhed og dejlig autoritet i alt, hvad hun gjorde, men især i sin sang. Det var fascinerende.

Spændende musik

Astor Piazzollas musik blev en oplevelse. Den kunne klinge, så man fik ondt, samtidig med at man nød dens kvaliteter. Dirigenten Johanna Motter styrede den sikkert fra klaveret. Emir Bosnjak mestrede Piazollas specielle harmonika-type, bandoneon, som man ellers sjældent hører, nemlig den specielle vemodige klang, som er særegen for denne musik. De blev fulgt godt op af dobbelthold af violin, fløjte, slagtøj og guitar fra Det jyske Musikkonservatorium. 

Man må tilstå Den jyske Opera, at den med denne forestilling endnu engang i denne sæson i tilgift til både ”Passageren” og ”Kleopatra” bidrager med noget usædvanligt til en strålende sæson. Så kan vi hurtigt glemme, ja, hvad var det nu den opera hed, som ...

De sidste forestillinger: 1. april kl 16.00 og 20.00 Musikhuset Aarhus. 2. april kl,20.00 Insero Atrium Horsens. 3. og 4. april: 21.00 Spinderihallerne Vejle. 7. april: 20.00 Intimsalen, Musikkens Hus Aalborg. 11. april kl. 20.00. Ridehuset Værket Randers. 13. april kl. 16.00 og 20.00 Magasinet Odense.         

Billede: Nicole Luketic:og Markus Schneider. Den jyske Opera/Kåre Viemose