af John Christiansen - d. 3. maj 2019
Der er opdagelser at gøre for de fleste, men også velkendte toner på Aarhus Symfoniorkesters kommende sæsonprogram
Aarhus
Symfoniorkesters sæsonprogram 2019-20 byder på noget for enhver, også for dem,
som søger det mere usædvanlige som symfonier af Bruckner, Mahler, Sjostakovitj og
Leif Segerstam eller en violinkoncert af Schönberg og en klaverkoncert af Bela
Bartok, men der er også Brahms, naturligvis masser af musik af 250 års
fødselaren i 2020 Beethoven og en hel Tjaikovskij-festival med de tre sidste
store symfonier som rygrad. Af større værker får vi Verdis ”Undersangen”, som
jeg ikke har hørt om før (forklaring følger længere nede i artiklen) og et par uropførelser
af Richard Wagner (en anden forklaring følger). Hvad man savner er
fælleskoncerten med Aalborg Symfoniorkester, som forhåbentlig kun holder et års
pause.
De to hoveddirigenter
for dette ret så spændende sæsonprogram er naturligvis den franske chefdirigent
Marc Soustrot og finnen Leif Segerstam. Koncerterne under Byfesten 23. og 31.
august er lidt af en blanding med Stravinskijs balletmusik til ”Ildfuglen” og
det canadiske seks mands orkester Bell Orchestra. Vi får musik af euforisk
fællesskabsfølelse (citat fra sæsonprogrammet). Engang for snart længe siden
beskæftigede Aarhus Festuge sig for en god del også med stor klassisk musik og
verdensnavne. Så kommer Segerstam 12. september med en stor koncert med
Francesco Piemontesi som solist i Brahms’ første klaverkoncert og med Bruckners
første symfoni. Ugen efter er det så Soustrots tur både torsdag og fredag med
bl.a. Schumanns cellokoncert med Alezander Buzlow og Schuberts store
vidunderlige C-dur symfoni, som med rette i programhæftet ikke har et bestemt nummer,
for man ved faktisk ikke med sikkerhed, om det var den 7., 8. eller 9 fra Schuberts
skrivebord.
September
måneds sidste koncert den 26. gentages også fredag, og den bliver nok et genhør
værd, for der er masser af spændende indhold i Bela Bartoks af folkemusikken
prægede tredje og sidste klaverkoncert. Han manglede kun nogle få takter, da han
døde. Sjostakovitjs femte symfoni kan kaldes lidt af et blændværk – men ikke
for et moderne publikum. Stalin-diktaturets forfølgelse af ham var begyndt. Han
måtte skrive en positiv og glad musik, som skjulte, hvad han led for at
overleve. En af sæsonens store begivenheder følger 10. og 11. oktober, nemlig
Gustav Mahlers sjette symfoni, som er den mest åbne tragiske af alle Mahlers
symfonier, men typisk for Mahler er den ikke ensidig. Marc Soustrot dirigerer.
Den omtalte ”Undersangen”
finder sted fredag den 22. november dirigeret af Leif Segerstam, men der er ikke tale
om en af hans egne symfonier. Undersangen er sæsonprogrammets ordvalg om undergangs-eposet,
som vi andre kalder Verdis ”Requiem”, hans mægtige romersk-katolske dødsmesse
kaldt sådan efter det første led, ”Requiem æterna dona eis, Domine …” (Herre,
skænk dem evig hvile). Der er mere hvile i Verdis store komposition, men der er
sandelig også frygt, kraft og drama i denne dødsmesse, og alt det kulminerer i
satsen ”Dies irae”, (en bogstavelig ”Vredens dag”). Mon ikke Segerstam selv har
fundet sin syngende solistkvartet med fire mig totalt fremmedartede navne. Der medvirker hele fire kor, men det oplyses endnu ikke hvilke. Torsdagen
og fredagen i den følgende uge, den 28. og 29. november, kan man så finde ”Skønhed
og skæmt” med Mark Soustrot i Dvoraks serenadetoner, Richard Strauss ”Vier letzte
Lieder”, hans sidste betydelige komposition efter krigens gru med en meget bevidst
skønhed. Skæmten får vi med Carl Nielsens anden symfoni kaldet ”De fire
temperamenter”, kolerikeren, flegmatikeren, melankolikeren og til sidst
sangvinikeren.
Julemåneden bringer
musik af Johann Sebastian Bach med koncertmester Ian van Rensburg som solist og
af Mozarts store g-mol symfoni nr. 40. Der er også en familiejulekoncert. De
syv nytårskoncerter fra 4. januar i Symfonisk Sal, Kulturhuset Skanderborg og Morsø
Teater er ren wienermusik uden konferencier, men skam med en dirigent fra Wien,
Andreas Stoehr, og en både kendt og dejlig sopran i Henriette Bonde-Hansen i de
operette-toner, som tiden desværre er ved at smide lidt ud. Beethoven-årets
første hyldestkoncert med Soustrot viser tre sider af 250-års fødselsaren, ”Coriolan"-ouverturen,
den femte og sidste klaverkoncert med Philipp Scheucher og den anden symfoni,
som vel nok er den mest oversete af alle ni, men netop derfor er en oplevelse
hver gang.
Finn Segerstam kommer
igen den 23. januar, og denne gang har en af sine egne symfonier med, nummer
327 komponeret i 2018. Et imponerende tal. Og så skal vi for en gangs skyld heldigvis
høre hele Smetanas hyldest til sit bøhmiske fædreland Bøhmen. Vi hører langt
oftest beskrivelsen af floden Vlatava eller på tysk Moldau, og så genial er al musikken
i de seks symfoniske stykker naturligvis ikke, men helheden er en oplevelse. Så
kommer en hel måned, da orkestret bl.a. er optaget af at spille opera, Mozarts ”Bortførelsen
fra seraillet” med Den jyske Opera, men 27.feburuar dirigerer Andris Poga Rachmaninovs
anden symfoni, som er en god og spændende oplevelse, anderledes og dybere end de
sædvanlige Rachmaninovs klaverkoncerter. Kolja Blacher spiller Stravinskys violinkoncert
i D, og her vil man så igen opleve, at Stravinsky skriver musik, som man sagtens
kan leve med i, selv om mange automatisk, men falsk begynder at frygte et eller
andet, som de ikke kender, blot de ser komponistens navn.
Fra den 12. til den
22. marts finder så den koncentrerede Tjaikovskij-fest med fire koncerter sted
med den populære tre sidste symfonier 4, 5 og 6. Det ville have været godt og
gjort indtrykket bredere, hvis nummer 2, ”Lille russeren” også var kommet med.
Men vi får også violinkoncerten med Alexander Sitkovetsky, den populære h-mol
klaverkoncert med Zlata Chochieva, en suite fra balletten ”Nøddeknækkeren” og
mere kammermusikbetonet orkestermusik. Og så står der pludselig ”Vældige Wagner”
på programmet 2. april og altså 2020 med sangere, som vi allerede kender,
ægteparret Elena Batoukova-Kerl og tenoren Torsten Kerl. Musik i denne
rækkefølge fra ”Tristan og Isolde”, ”Valkyrien”, ”Parsifal”, ”Tannhaüser” og ”Götterdämmerung”
(Ragnarok). Uropførelserne? Ja, man læser, at man får ouverturerne til ”Tristan
og Isolde” og ”Valkyrien”. Men Wagner skrev ingen ouverture til de to operaer,
men nok forspil. Der er også efter Wagners egen mening en afgørende forskel. Hans
tidlige ouverturer er mere selvstændige musikstykker, mens forspillet til ”Tristan
og Isolde” er og høres som begyndelsen på en kæmpemæssig bevægelse af længsel hen
over pauser til Isoldes Liebestod fire timer senere.
Men det er en
forventningens fornøjelse at have dette program i hånden for en sæson, som den 23.
og 24. april præsenterer Marc Soustrop med ”Livets muntre alvor” med Rossini,
Brahms’ dobbeltkoncert med violinisten Eleonore Darmon og cellisten Jokathna
Swensen og sluttende med en Sinfonietta af Poulenc. Årets to sidste koncerter
er med talentfuld ungdom. Programhæftet fortæller også om symfoniorkestrets
egne kammerkoncerter og om kammerorkestret Baroque Aros’ ti års jubilæums sæson,
som er bygget op over fire af Bachs Brandenburgerkoncerter.
Læs også programmet for Sønderjyllands Symfoniorkester. Programmet for Aalborg Symfoniorkester kommer snarligt på,
Billede: Leif Segerstam dirigerer som også chefdirigent Marc Soustrot en række store værker