af John Christiansen - d. 6. august 2019
DR K havde fundet en fremragende version af Verdis ”Troubaduren” frem – Dansk kor vandt de europæiske radiostationers konkurrence – En hel italiensk by var statister i en operaoptagelse - Ekstra: Ungdomsorkester på besøg. - Fornemt engelsk besøg i Aarhus - Aarhus Sommeropera med Don Juan.
Det var helt forbløffende, som DR K tv-senderen lagde ud med
klassisk musik i weekenden 3.-4- august med hele to operaer og en international
sangkonkurrence. Og så skete det endda, at Danmark vandt en flot og klar sejr i
konkurrencen mellem de europæiske lande i Göteborg. Det blandede kor Vocal Line
fra Aarhus under dirigenten Jens Johansen leverede efter både juryens og nærværende
skribents mening den bedste præstation af alle spændende, levende og fint
mærket musikalske korsange, som vi fik. Alligevel er ordene ”klar sejr” også
problematiske, for de ti kor, som var udvalgt til semifinalen efter nogle
dagens dyst i Sverige, var så vidt forskellige i arten af kor, forskellige i
stilen og i størrelsen, at det ikke var umiddelbart let at finde en vinder frem,
så forskellige de var. Men Vocal Line var et af topkorene i artistisk
præcision, og – afgørende - blandt dem fik det et stærkere og renere musikalsk
udtryk frem end noget andet kor gjorde.
Det var befriende at høre så mange vidt forskellige kor
udfolde sig med forskellig afvejning og understregning af de mange elementer,
der er i både den klassiske og den rytmiske korsang. Ja, rytme er der jo i det
hele, men ”rytmisk” er jo også en betegnelse, som man bruger om alt det mere
moderne. Vocal Line kunne det hele, og det kunne alle deltagende kor ikke. I
det kommende år kan koret fortjent se frem til at skulle rejse ud og blive
fejret i Europa. Et spørgsmål, som vi ikke fik besvaret, er, hvordan er Vocal
Line og de andres landes vinderkor, egentlig blevet udvalgt. Lad os fejre
kåringen som et eksempel på dansk korsangs høje internationale niveau.
Tragisk og munter opera
Så til operaerne. I denne tid prøver vi ellers at finde ind
på de tyske tv-stationers transmissioner fra de aktuelle store festspil i
Salzburg, Aix-en-Provence, Bregenz og Bayreuth, som vi normalt aldrig kan se på
DR. Men sandelig om ikke DR her havde fundet en af de helt store opførelser
frem fra sommerfestspillene i Salzburg i 2014 af Verdis ”Troubaduren”. Og da tragedien
var færdig, fulgte umiddelbart en komisk opera af Rossini, ”Italienerinden i
Algier” med Cecilia Bartoli, en opførelse fra pinsefestspillende i Salzburg,
som den berømte sangerinde netop er kunstnerisk chef for. Hun synger både i
Aarhus og København i juni 2000.
At spille komisk opera og tragisk opera sammen har fundet
sted i århundreder, men det sjove har været optakt til det alvorlige, aldrig
omvendt. Efter det dybe indtryk, som Verdis opera gjorde, var det som at få en
våd klud i ansigtet med Rossini, som vi ellers gerne ville have haft en anden aften
alene for sig, så meget mere som opera i dansk TV jo ikke er hverdagskost. Derfor var det en mærkværdig nærmest musikfjendsk
disposition at sende de to operaer efter hinanden.
Handlingen i ”Il Trovatore” betragtes som en af de mest
tåbelige eller skal vi nøjes med at sige en af de vanskeligste at holde rede i.
Her var handlingen flyttet op til vor tid, og den foregik på et kunstmuseum,
hvor en mængde af de pragtfulde malerier, som man kan se i Wien og andre steder,
hang i reproduktioner. Museumsvæggene kørte rundt og skiftede mellem syngende
kustoder og maleriernes personer som aktører. Det fantastiske var den måde, som
de enkelte billeder skiftende understregede og udvidede emotionerne i Verdis
musik. Handlingsgangen blev ikke lettere at holde fast i, men vi fik intense
historier om følelser, om kærlighed, jalousi, had og hævn, om Leonora, der
vælger døden for at få sin elskede fri, om den gamle sigøjnerske Azucena, hvis
hævntørst udløser det store drama, om tenoren Manrico, hvis jalousi får ham til
at beskylde Leonore for utroskab, og om grev Luna, der af uvidenhed om de
virkelige sammenhænge i had slår sin bror ihjel.
Og så fik vi Anna Netrebko at høre og sandelig også at se
som en fremragende og gribende Leonore, en af hendes første store dramatiske
succesroller i italiensk opera, Placido Domingo i et af hans tidlige
barytonpartier som grev Luna, og den velsyngende lettiske tenor Francesco Meli,
som Salzburg festspillene forståeligt nok har benyttet meget. Daniele Gatti
dirigerede Wiener Philharmoniker, og letten Alvis Hermanis som instruktør lod
forstå, hvorfor han har fået et stort navn som instruktør. Et fint valg af DR
K. Udsend så blot Rossini igen for sig selv.
Hele byen var operastatister
Der skete mere musikalsk usædvanligt denne weekend om
lørdagen den 3, august, men det var på tysk TV Arte. Mascagnis ”Cavalleria
rusticana” blev sendt fra en lille italiensk by, men hvilken by var det ikke. Matera
på ”hælen” i Syditalien er en af verdens ældste byer, udnævnt til verdensarv af
Unesco i 1993. Byen er kendt for sine utallige stenhuler fra den yngre
stenalder. I mange af dem bor endnu mennesker. Der er tradition for at bygge
kæmpefigurer af papmaché, som igen nedbrydes hvert år. Byen er også hvert år ramme
om en teaterforestilling, og det var i år altså Mascagnis populære opera. Hele
den gamle by er scenen, og hundreder af dens indbyggere er statister i
forestillingen.
Men det er ikke en amatørforestilling, for det var Teatro
San Carlo operaen fra Napoli med dens chefdirigent Jural Valcuha, dets kor og
orkester, som gæstede byen med sine bedste sangere. Operaen foregår netop i en
gammel italiensk by, og forestillingen blev nærmest på magisk vis autentisk
langt mere end nogen anden fremførelse, som jeg har set. Godt, der var et
professionelt kor, men alle de andre lokale, der var med, levede med i
tragedien, som var det deres egen. Borgerne var publikum og statister på ’en
gang. De spillede sig selv. De var sig selv. Det var fantastisk, også fantastisk
flot med den gamle by som en kæmpekulisse. Hvis DR kan få fat i denne
RAI-optagelse, vil det være opera for alle.
DR udsender over radioen en komplet opera hver lørdag aften.
Det er blevet en fast succes. Det var det ikke i samme omfang i begyndelsen. Man
kan da også spekulere over, hvor meget opera man nu ville kunne sende i TV –programmet,
og det skal langt fra være en ugentlig fornøjelse, men med en god
tilrettelæggelse får man også et tilsvarende stort og bredt publikum. Den sidste
weekend lovede meget om, hvad det kan blive til.
Ekstra: Berømt palestinensisk
undgomsorkester i Danmark
Det internationalt berømte Palestina Youth Orchestra giver koncerter
i København og Aarhus med såvel europæisk som arabisk musik. Det sker som et
led i en turné i Norden, Holland og Tyskland. Musikerne er fra 13 til 26 år. Den
første koncert finder sted i Tivoli i København lørdag den 10. august. Aftenen
efter den 11. august spiller orkestret i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus, og
det slutter af i København, hvor nogle af musikerne giver en kammerkoncert mandag
den 12 i ”Blixens” på Karen Blixens Boulevard 7 i København.
Ekstra: Fornemt engelsk kammerorkester og solist i Aarhus
Forinden da kan det midtjyske musikpublikum glæde sig til at høre et kendt klassisk kvalitets kammerorkester hjemmehørende i den nyklassiske anglikanske kirke St. Martin–in-the-Fields på Trafalgar Square i London. Her blev der for 60 siden skabt et klassisk orkester, som fra starten blev et begreb i den klassiske musikverden. Det spiller i lidt forskellige størrelser. Der kommer 25 musikere med til Aarhus, når det giver koncert i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus tirsdag den 13. september kl.19.30.
Dets leder er nu violinvirtuosen Josha Bell. The Scotsman har skrevet rammende om den kvalitet, som Bell som dets leder siden 2011 har opnået: ”Det er noget helt specielt, som orkestret har bevaret dets finish og finesse, dets sikre aristokratiske klarhed i spillet, men dertil er kommet en ætsende klarhed”. Josha Bell er selv solist i Bachs populære a-mol cembalo/klaverkoncert, som følges af Schuberts d-mol strygekvartet ”Døden og pigen” og Samuel Barbers populære adagio form strygere. Der sluttes mere livligt af med argentineren Astor Piazzolas ”Fire årstider i Buenos Aires”
Ekstra: Aarhus Sommeropera på turné med Don Juan
Aarhus Sommeropera spiller Mozarts ”Den Giovanni” eller Don
Juan” – påitaliens eller dansk. For mig er Helsingør Theater desværre blevet en anstrengelse
for meget. Men jc.klassisk.dk vil da gerne slå et slag for en forestilling, som
tegner lovende – ikke blot i den alvorlige hovedhandling, men også i den mere
muntre del. Operaen har det hele. Der er som sædvanlig premiere i Helsingør
Theater i Den gamle By i Aarhus den 24.august, samme aften, som den jyske Opera
slutter med den stort anlagte ”Mikhail Kohlhaus” af Paul von Klenau. Der er
altså en enestående lejlighed til at se og høre to spændende operaopførelser på
en enkelt køretur eller togbillet. ”Michael Kohlhaus” spilles den 21., 22. og
24. august i Musikhuset, og ”Don Juan” den 24., 27.og 28. august samt 3. og 4.
september, altid kl.19.30,. i Den gamle By.
Aarhus Sommeropera åbnede i 1988 med Mozarts ”Cosi fan tutte”,
og der har stået megen Mozart på programmet siden, senest var det ”Bortførelsen
fra seraillet” i 2005. En anset tradition, der også har givet en Reumert-pris, skal
nu vækkes til live igen. Som altid dirigerer David Riddell Randers Kammerorkester,
mens Anders Ahnfeldt-Rønne instruerer i Karin Seisbølls scenografi. Thomas
Storm synger forføreren Don Juan, og Jesper Mikkelsen er hans tjener Leporello.
Dona Anna synges af Signe Sneh Durholm og Donna Elvira af Stina Schmidt. Anders
Christensen synger tenoren Don Ottavio, mens bondeparret Zerlina og Masetto er
Berit Garfred-Christensen og Martin Møller Vilbrand. Jens Bruno Hansen er kommandanten,
som dræbes af Don Juan i første scene, men bliver hovedpersonen i slutscenen.
Det skal nok blive godt.
”Don Juan” kommer længere ud i landet. Den spilles på Den
Sydfynske Operafestival på Koncerten på Ollerup Efterskole 30. august aften og 31.
august kl. 16.00. Der sluttes af i samarbejde med Egnsteatret Undergrunden på Galaksen
i Værløse 6. september aften og den 7. kl. 16.00. samt den følgende weekend den
13. aften og den 14 september kl. 16.00.
På de to store koncerter spiller orkestret musik af Bizet,
Saint-Säens, Tjaikovskij og Wagner, men vi får også spændende arabisk musik at
høre.
Billede fra 1. akt af Verdis "Troubaduren" i Salzburg sommeren 2014.