På en måde er det en forunderlig kombination. En bog om Poul Frederik Oldenborg Poulsen, en ukendt komponist for de fleste. Den begynder som en kort slægtshistorie af privat familiær karakter skrevet af hans datter Gete Bondo Oldenborg Maaløe. Forundres man over navnet Gete, er forklaringen, at hun som helt lille pige havde vanskeligt ved at udtale sit døbte navn Else Margrethe. Det blev til Gete, som har holdt ved.  

Så følger noderne og teksterne til en del musik, som fører direkte frem mod to indlagte cd’er, som præsenterer Oldenborg Poulsens musik. En del af den kan også kaldes privat, men der er – lad os bare sige overraskende - meget af den, som er værd at opdage. Her er den udgivet for første gang. Og det er hovedårsagen til, at denne kombination af slægtshistorie og levende musikalsk dokumentation fortjener at komme frem i lyset.

Sønnesøn af kong Frederik VII

Slægtshistorien har i sig selv dog et usædvanligt indslag. Poul Frederik Oldenborg Poulsen var sønnesøn af kong Frederik VII. Kongen var gift to gange med forventning om, at han kunne skaffe riget en tronarving, men han fik ”kun” en søn uden for ægteskab. Senere skabte kongen anderledes historie med sit forhold til den kvinde, som han blev gift med til venstre hånd, og som vi kender som grevinde Danner.

Historien om forfatterens farfar, kongens søn, kancelliråd, cand.polit. Frederik Carl Christian Poulsen er ikke det store drama. Han var i 25 år sekretær i Bikuben. For hans søn, bogens hovedperson, stod valget mellem at blive præst eller musiker. Han valgte det første og det utvivlsomt som den mere sikre levevej. Han fik sin embedseksamen på et tidspunkt, da det var vanskeligt at få et embede, og den unge cand. theol. vikarierede gerne som organist, også i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke. Så allerede her viste det sig, at musikken var en styrke hos ham, inden han blev hjælpepræst i Skælskør, personel kapellan i Magleby, og kaldskapellan i Ringsted-Benløse og derpå sognepræst i Vallensved på Sjælland.

Musikken fulgte teologen

Selv om forløbet er uden noget bemærkelsesværdigt eller usædvanligt, bliver det, velskrevet som det er, i hele sammenhængen alligevel læseværdigt også for os andre. Musikken fulgte Oldenborg Poulsen hele vejen, han var fyldt af den i kirken, han skrev musik til koncertsalen og musik til det private rum. Den blev til i musikalsk privat-beskedne forhold. Hvor meget tænkte mon Oldenborg Poulsen på, om den skulle nå vidt ud? Med indspilningerne vedlagt i bogen kommer musikken nu heldigvis videre ud.  

Den ene cd er med instrumentalmusik, og her er der kun et enkelt værk for orgel, en bryllupsmarch på godt fem minutter, som jeg ville have valgt til mit bryllup, havde jeg da kendt Oldenborg Poulsens musik. Efter den festlige pompøse indledning følger et intimt lyrisk afsnit, en smuk formaning om, hvad øjeblikket betyder for brudeparret. Eftertænksomhed af noget bekendt dukker op flere steder som i en ”Mélodie”, som dirigenten Launy Grøndahl instrumenterede for Radiosymfoniorkestret den gang i slutningen af 1930’erne, da Oldenborg Poulsens musik ofte blev spillet i radioen, også af koncertmester Louis Preil og hans ensemble. Grøndahl yndede bl.a. også at dirigere sin orkesterversion af Oldenborg Poulsens ”Fest-polonaise”.

Gedigen romantisk salonmusik

Blandt instrumentalstykkerne er der megen gedigen salonmusik, en genre som ikke længere er specielt populær, men som det er dejligt at slappe af til. Og det er musik med fine små musikalske kommentarer, som også åbner for komponistens humor.  

Århus-musikerne på de to cd’er er godt valgt. Orgelstykket spilles af Per Skriver, klaverværkerne deles af Lars Fløe og Jørgen Hald. Den første er også den følsomt musicerende akkompagnatører til næsten alle sangene.  Kristian Giver slutter sig til i et par mindre værker for klaverduo, det ene er en ”Kvint-Humoreske” for tre hænder, hvor den ene hånd oprindelig var forfatterens barnehånd, som fik ansvaret for kvinten.  Som violinist præsenteres Randers Kammerorkesters første soloviolinist, den fine kinesiske Mo Yi. Hun har givet koncerter på verdensplan, så det er dejligt at have hende i Randers.

Sange af høj kvalitet

Den store musikalske værdi finder man dog i Oldenborg Poulsens sange. Han havde en meget fin sans for at fortolke danske romantiske digte. Sangene følger den bedste tradition i dansk romantisk stil, men det er ikke mindst de mange detaljer af musikalske kommentarer til den fine lyrik, som i det store og hele gør, at Oldenborg Poulsens sange er værd at tage på repertoiret også af andre danske sangere og i en langt større sammenhæng. Tre fine sangere, en sopran, en mezzosopran og en baryton har her hver sin afdeling.

Professor Peer Birch kommenterer i bogen barytonen Morten Wangs del, og han mener, at ”det er godt, at denne smukke musik af Oldenborg Poulsen kommer frem i lyset. Vi oplever såvel i tekst som musik udtryk for senromantisk hjerte-smerte situationer. I den første del finder komponisten gribende udtryk for forelskelse og kærlighedslængsel. Sangene behandles både med afvæbnende humor som i Pagens ”Genrebillede”, mens en dybere erotisk glød optræder i sangen ”Marine”. Sådan skriver Peer Birch blandt andet.

J.P. Jacobsen har også skrevet teksten til så væsentlig en sang som ”Silkesko over gylden læst” om kærlighedslængsel og den korte kærlighedslykke. Andre fine barytonsange er med tekster i oversættelse af Robert Burns, en gribende sang komponeret til minde om komponistens forlovede, som døde af tuberkulose, og af den indiske digter, nobelpristageren Ramindranath Tagore.  J. P. Jakobsen har fået endnu en atmosfærerig komposition med ”Skoven hvisker med Toves røst”. Skoven er naturligvis Gurre med den også her forunderlige kærlighed mellem kong Valdemar og Tovelil.

Kvindestemmernes bidrag

Mezzosopranen Mette Østergaard lægger ud med fem sange til tekster af J.P. Jakobsen, som Oldenborg Poulsen tilsyneladende holdt meget af og i hvert fald havde en dyb forståelse for. ”I seraillets have” har en eksotisk duft og stemning, i en ”Polka” bemærker man de små varianter, som holder al ensformighed borte fra versene, og i ”Du blomst i dug” lever man igen med i tonale finheder. Originalteksten til sangen om ”Årstiderne” var så kort, at Per Skriver, som har harmoniseret et par af sangene, bad Jytte Bondo skrive en ny tekst til melodien i stedet for de for få ord, og den passer meget smukt til den musikalske poesi om årstidernes naturgang. En enkelt sang, ”Det er stævnemødets gang”, er uden akkompagnement og står sådan fint mejslet.

Der er mere typisk dansk naturmusik til et par sange til Christian Richardt-tekster og til endnu en forårssang af Helge Rohde, som sopranen Sanne Kolman synger. Man kan i samlingen støde på melodiske vendinger, som man mener at kende i forvejen, men Poul Frederik Oldenborg Poulsens originalitet i finkunsten fornægter sig sjældent.  

Tre sangere med fornemmelse for musikken

Alle tre sangere udmærker sig med en god tekstudtale, hvilket ikke er en selvfølge i nutidig sang, og en fin fornemmelse for sangenes tonefald med de harmoniske nuancer. Barytonen Morten Wang er medlem af Den jyske Operas Kor, og her har han også solopartier, men cd’en viser, at han med sin varme baryton gerne må træde mere frem som liedsanger.  Mette Østergaard huskes med glæde af mange for Carmen på Den jyske Opera, hvor hun har sunget flere solistpartier. Hun har også sunget Octavian i ”Rosenkavaleren” på festivalen i Richard Strauss’ hjemby Garmisch-Partenkirchen. Sanne Kolman er cand. mag. i musik og fransk og har heldigvis også brugt en del tid på en free lance karriere med et finere, vidt spændende repertoire. .  

Som helhed et det absolut et værdifuldt initiativ, som fortjener opmærksomhed.

Gete Bondo Oldenborg Maaløe: Komponisten Poul Frederik Oldenborg Poulsen. Bog på 189 sider med to cd’er indlagt. Forlaget Ådalen, Søsvinget 18, 8250 Egå, tlf. 40 14 47 91, info@forlagetaadalen.dk. Pris 300 kr.

Foto: Komponisten Poul Frederik Oldenborg Poulsen