Jeg indrømmer, at min indsigt i 2020s klassiske pladeudgivelser er væsentligt mindre i forhold til de mange foregående år. Men udgivelsen af August Ennas ”Kleopatra” er en begivenhed og udgivelsen er samtidig i sig selv en forunderlig historie. Man skal ikke være flov over, at man ikke kendte noget til operaen før den 1. marts 2019, da Den jyske Opera havde premiere på den i Aarhus, inden den tog på landsturne. Pressen tog endda overraskende(?) begejstret imod ”Kleopatra”, som blev den første succes i den nye, tyske operachef Philipp Kochheims repertoirevalg af en serie af danske operaer, som vel aldrig før var tænkt på som noget, der i dag kunne spilles på en dansk operascene med succes, men det blev den efter 124 års glemsel.

Med lidt besvær indtog operaen en hovedrolle i dansk operahistorie. ”Kleopatra” havde først vanskeligt med at slå igennem i 1894. Det blev kun til syv opførelser på Det Kongelige Teater, men tre år senere var operaen ikke alene en succes herhjemme, men den var blevet opført med succes i Berlin, Hamburg, Köln, Breslau, Riga, Zürich, Antwerpen, Rotterdam, Haag og spillet alene i 1897 halvtreds gange på operaen i Amsterdam. August Enna skrev da som Danmarks mest berømte komponist 13 operaer, men kun to af disse er tidligere blevet indspillet, ”Den lille pige med svovlstikkerne” og den mig ubekendte ”Heisse Liebe” inden nu ”Kleopatra”.

Succesen hurtigt glemt

Så kom Carl Nielsen, men desværre også hans rygklappere, som i musikalsk henseende var noget smalsporede, og som gik imod Wagners og Richard Strauss’ og senromantikernes musik, som indtog Midteuropa. Men al interesse herhjemme for August Enna blev forbløffende hurtigt visket ud. Enna døde glemt, fattig og bitter i 1939. I dag kæmper vi herhjemme for den internationale udbredelse af Carl Nielsens musik og det med rette. Men August Enna er glemt, og dog var han engang i en kortere årrække mere internationalt berømmet, end Carl Nielsen måske nogensinde når at blive.

Henrik Engelbrecht har skrevet hovedartiklen i pladehæftet og med hans store kendskab til dansk musikliv får vi bl.a. en spændende beretning om en konflikt mellem komponisten og hans musikforlægger Henrik Hennings. Den sidste havde fået den første til at underskrive en kontrakt, der gav forlæggeren eneret til at udgive og forhandle Ennas musik, også hvad komponisten endnu ikke havde skrevet og det tidsubestemt og overalt i verden. Men Enna fik et fristende tilbud angående netop ”Kleopatra” fra det store forlag Breitkopf und Härtel i Leipzig og påstod, at Hennings havde bondefanget ham til at skrive under på en kontrakt på tysk, som han ikke forstod. Der fulgte flere sagsanlæg inden premieren, men der fulgte også forlig. Denne artikel og operaens danske tekst, som der synges til, er en god ekstra gevinst til musikken.    

Enna var alligevel sin egen

August Enna beundrede Wagner, men det er overdrevent at sige, at hans musik lignede Wagners. Man kan mere rimeligt sammenligne den med Richard Strauss’, men den er for mange faktisk lettere tilgængelig. Enna havde dog også Wagners trang til, at den skulle klinge stort. Også ”Kleopatra” blev skrevet for et større orkester, end danske landsdelsorkestre råder over, og det var de danske landsdelsorkestre, som hver for sig spillede med på Den jyske Operas landsturné. Aarhus Symfoniorkester lagde ud, men det ville ikke indspille et partitur, som krævede flere musikere, end orkestret havde. Det blev lidt senere i stedet Odense Symfoniorkester, der trådte til. Jeg ved faktisk ikke, hvordan fynboerne i størrelse indfriede alle Ennas krav, næppe helt, men i hvert fald er det musikalske resultat fremragende, varmt, fyldigt, klangfuldt. Indspilningen er en bedrift. Den er fremragende spillet af Odense Symfoniorkester og dirigeret af svenskeren Gustav Gustafsson. Det er pragtfuldt, at det blev.

Værd at sende ud i verden

”Kleopatra” kan nu sendes ud i verden på to cd’er. Den er det værd. Den er en international begivenhed, og ordet international betyder her langt mere, end at en del af læsestoffet er på engelsk. Det i sig selv et fremragende teksthæfte på dansk og engelsk, men operaen vil uden for Danmark vække størst interesse i Tyskland, og tysk tekst er glemt, og det er lidt pinligt, synes jeg. Men jeg indrømmer, at hæftet med sine 94 sider er stort i forvejen.

Den jyske Opera har et bedre navn ude i Europa, end vi nok tror herhjemme. Dette ry bekræftes af indspilningens høje musikalske kvalitet. ”Kleopatra” gør indtryk af at være indspillet med et internationalt større operahus. Det gælder også solisterne, hvoraf fem af de seks er danske sangere. Dertil kommer Den jyske Operas Kor, som også har international musikalsk klasse.  

En legendarisk skikkelse

Den legendariske prinsesse Kleopatra blev født i Alexandria i år 691 før Kristus og døde som egypternes sidste farao i år 660. Som hersker var hun kold og hård, men hendes skønhed blev legendarisk. Hun har været inspirator for megen film og teater, ikke mindst hendes forhold til den romerske kejser Caesar. Handlingen i operaen er dog uden Caesar og i højere grad selvstændigt opdigtet. Einar Christiansen beskriver et forsøg på at dræbe Kleopatra og de menneskelige problemer, som det medfører. Prins Harmaki skal udføre drabet, men falder selv for Kleopatra. Hun opdager hans dolk. Ikke mere om det, som man jo alligevel skal læse om i det fyldige teksthæfte.

Kleopatra synges fornemt, smukt og dramatisk af Elsebeth Dreisig, der har haft en markant operakarriere herhjemme. Det er fortjent med denne mulighed for at gøre sig endnu mere anerkendt også internationalt. Som Harmaki er er det en stor fornøjelse at høre Magnus Vigilius’ elegante tenor på vej til verdensscenerne. Hans debut i ”Ringen” i Bayreuth er foreløbig blevet afbrudt af Corona. Udsættes den endnu engang til sommer eller bliver den først til næste sommer? Den ukrainske sopran Ruslana Koval, eneste ikke-dansker, synger en smuk og charmerende Charmion. Også hun søger Kleopatras død. Barytonen Lars Møller synger overbevisende hendes far, ypperstepræsten Sepa. Bassen Jens Bové og sopranen Kirsten Grønfeldt afrunder et glimrende ensemble.

En tysk operachef fandt denne betydelige opera til os, Den jyske Opera har fundet kvaliteterne i den og pladeselskabet Dacapo førte den til international udgivelse. Hvor er det dumt, hvis det danske musikpublikum nu ikke springer til.  Dacapo 8.226708-09, to cd’er på 112 minutter plus teksthefte på 92 sider.